lørdag den 22. maj 2010

Familiefødselsdag

I går var vi til dansk familiefødselsdag. Ja, sådan føltes det i alt fald. Vi var et bordfuld af primært danskere i alderen 0 til 70 år, som hyggede, legede, spillede dart, så vampyrfilm og grinede os gennem en eftermiddag og aften. Vi sang dansk fødselsdagssang for fødselslaren. Vi spiste boller (med pålægschokolade), slik og lagkage og fik burgere med ketchup, remoulade og ristet løg til aftensmad. Det meste direkte kuffert-importeret fra Danmark. Bagefter gik vi stille og roligt hjem gennem det varme mørke. Hjem til vores senge, hvor vi kunne ligge og fordøje den gode mad og dagens oplevelser.
Tweens-slænget fik også grinet igennem.
For en tid blev lektier, mobil, musik og høretelefoner lagt til side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar