De dygtigste skrædderne har travlt i øjeblikket. Mange expats forlader Dhaka for altid og skal nå at have syet/kopieret et stykke tøj. Jeg tænkte, at det hele nok ville være nemmere, hvis jeg kørte til skrædderen, i stedet for at han skulle bruge tid på at komme til mig. Ja, det er historien bag billedet. For her ser I indgangen til en af byens gode skræddere. I kan lige se bagenden af et tohjulet motorkøretøj. Dét er syværkstedet. Ja, hvorfor ikke?
Næste lørdag kommer han hjem til mig med bukserne syet af 100% håndlavet råsilke. Han skal have 500 taka (42 kr.) for det. Silken har jeg selv skaffet. Det hele er meget anderledes og spændende og giver mig mange muligheder, men tiden og bøvlet med at rette til, vente etc. gør det altså mere attraktivt at gå på opdagelse i tøjbutikker. Vero Moda i Kolding City, watch out, jeg kommer snart.
I går torsdag, var der skolebal for mellemskolen. Sarina havde i dagens anledning fået syet en kjole i to forskellige slags kvalitet af silke. Skrædderen måtte komme et par gange, før at den sad i øjet. Designeren bag er sælgeren af silken og Sarina. 200 kr for silke, og 120 kr til skrædderen.
Opslag
