Sarina endelig erklæret rask

Efter 13 dages sygdom, operation, indlæggelse og feber vågnede Sarina i går morges feberfri. Vi tog til lægen. Fik taget stingene og konstateret, at hendes infektionstal var ok - ikke normalniveau, men ok. Hun blev sørme erklæret rask. Jubiii, nu kan ferien for alvor begynde.

Weekendtur til København

Først skulle vi afsted. Så skulle vi ikke afsted, fordi Sarina slet ikke var rask nok. Så fik Sarina lov at tage med, men så fik morfar dårlig ryg og meldte afbud. Så havde Sarina høj feber, og ingen af os kunne komme afsted. Resultat: To læger og et acceptabelt infektionstal gav Sarina lov til at tage med familien til København, mens morfar fandt nogle piller, der endelig virkede smertestillende på hans ryg. Så vi tog afsted - lidt forsinket - men bedre sent end aldrig. Jubii, Copenhagen here we come.


Her ved indgangen til TIVOLI, hvor Stella prøvede stort set alt, hvad der var at prøve.

En smækker lækker dansk sommerdag ved Nyhavn.
Det er jo de her huse, der emmer af kultur, historie og prioritering af bevaring, jeg savner, når jeg rejser rundt i verden. New York er en fed by, men har dem ikke. Historien er der ikke. Asien har dem ikke, og dem de har er slet ikke bevaret og vedligeholdt.
På vej til Frederik den VIIIs palæ, hvor Mary og Frederik holder åbent hus for alle nysgerrige, betalende og kunstinteresserede. Absolut et besøg værd for voksne og større børn. Olafur Eliasson kender vi så godt fra Kolding Bibliotek, Aros, Operaen etc., og igen fascineres jeg af hans evner inden for udsmykning af rum. Hvad han har gjort ved Mary og Frederiks trappeopgang er intet mindre end genialt. Sikke en virkning.
Selv om alting i København ligger lige rundt om hjørnet ifølge mormor og morfar, så måtte Sarina melde pas nogle gange. Her transporteres de syge og dovne med Københavns svar på en rickshaw. Tænk sig, at pigerne skulle til staden for at prøve det transportmiddel, der findes lige uden for deres hoveddør i Dhaka.
Vi sluttede turen af med en tur i Planetariet, hvor vi så delfiner og hvaler i 3D. Det kan til gengæld overhovedet ikke anbefales. For dyrt og for dårlig udnyttelse af teknologien.

Weekenden blev sluttet af med kombineret grill- og fødselsdagsaften i gode venners lag. Toppen af poppen for os alle tre. Vi manglede altså bare lige farmand, som stadigvæk resjer rundt ude i Asien til mødet mig her og der.

Sarina indlagt

Fredag morgen havde Sarina 39,5 i feber, så jeg kørte hende til lægen, som straks luftede, at der kunne være tale om blindtarmsbetændelse og ringede til sygehuset for at få hende hasteindlagt. Fredag kl. 13 røg hun på operationsbordet, hvor de ved kikkertoperation fik fjernet blindtarmen samt det meste af den betændelse, der var røget ud af den, fordi den var sprunget inde i hende. Puhha, jeg var glad for, at vi befandt os i et dansktalende land. Her ligger hun på opvågningsstuen og snakker med Jens over telefonen.

I skrivende stund - onsdag aften - er Sarina faktisk stadigvæk indlagt på sygehuset, fordi hun bliver ved med at have feber. Desværre. Men det går alligevel så godt, at vi får lov til at tage hende med hjem ind imellem. Hun skal møde op tre gange dagligt på sygehuset for at få sin antibiotika, der skal bekæmpe betændelsen i mavesækken. Hun er blevet ultralydscannet i dag, men den viste intet unormalt og heller ikke årsagen til feberen. Så vi fortsætter behandlingen og håber på en feberfri morgen i morgen. Vi skulle nemlig meget gerne med mormor og morfar til København og lege turister i weekenden. Desuden er Sarina træt af hospitalet og slanger og drop og piller.

Jeg er som sagt glad for, at blindtarmsbetændelse skulle komme, mens vi er i DK. Jeg tvivler på, at hospitalet i Dhaka havde gennemført en kikkertoperation, der er forholdsvist nemmere at komme sig over end det lange snit. Jeg må dog også konstatere, at der er hundetravlt på hospitalet, så travlt at sygeplejersken den ene aften glemte at give Sarina medicin. Hmmm, der var moderen her hverken tryg eller tilfreds.

Til gengæld er både jeg og pigerne positivt overrasket over al den støtte vi har fået. Familie og veninder har besøgt Sarina. Familie og venner har huset Stella, mens jeg overnattede på hospitalet. Tak fra hjertet!

Sct. Hans aften her og der

Sct. Hans aften viste sig at blive en smuk aften vejrmæssigt, så vi tog i Geografisk Have i Kolding. Det vil sige, at jeg kørte Stella derover, for Sarina var skidtmas og valgte at blive hjemme. Det skulle senere vise sig at være en blindtarmsbetændelse, som Sarina havde fået.

Min nye titel: Coach

Tirsdag den 22. juni 2010 bestod jeg eksamen og blev certificeret til professionel coach. Jubiiii. Egentlig har jeg jo allerede tyvstartet ved at trykke visitkort og tilbyde coaching i Dhaka. Jeg er uddannet ved Axept og er helt klart tilfreds med uddannelsen og dens faglige niveau. Eksamen bestod af godkendelse af en projektbeskrivelse om coaching, en teoretisk, skriftlig prøve og en 45 minutters coaching session af en person, som jeg intet kendte til i forvejen. Især uddannelsens sidste modul: Kreativ coaching var fantastisk inspirerende og motiverende.

Jeg fejrede min nye titel med en tur i IKEA i Århus, hvor jeg fik købt forskellige ting til lejligheden i Dhaka. Da jeg træt og glad vendte hjem til tøserne for at spise aftensmad sprang mine to vidunderlige veninder fra Nyborg frem fra hækken med friske jordbær, en flaske rosévin og en gave. Det blev ikke kun en god dag, men også en super aften i godt selskab - flere kom nemlig til. I den meget sene og lyse aften stillede jeg mig ud på terrassen og nød den kølige juniluft med et stort smil om munden. I did it!

Danmark skal vinde

Lørdag aften den 19. juni 2010. Morfar, Stella og Sarina på vej over til Tonny og se og heppe på Danmark under World Cup.

Dhaka - Doha - Kastrup

Fredag den 18. juni tidlig morgen ankom pigerne og jeg til Dhaka lufthavn. Vi var på vej på sommerferie i DK. Vi tog den nye rute Dhaka - Doha - Kastrup. 16 timer fra dør til dør, havde Stella regnet ud. Det tog nu lidt længere, for DSB var forsinket.

Som billederne her afslører, var pigerne fuld af godt humør og pjattede under paskontrollen (herunder).
Heldigvis mødte Stella en veninde i lufthavnen, for Dhaka lufthavn er et kedeligt sted at vente på at boarde.
Ellers gik rejsen som planlagt og i Doha mødte vi flere danske expats, som var på vej hjem til DK på sommerferie med samme fly som os.