Viser opslag med etiketten Thailand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Thailand. Vis alle opslag

søndag den 1. maj 2011

Ferie i Thailand, Bangkok

Efter nogle dage i Hua Hin gik turen til Bangkok. Jeg tror, at vi har skrevet det før: We like Bangkok. Den er godt nok stor (10 mio.), larmende, varm (40 grader) og med mange mennesker, men den er også velfungerende, farverig og fuld af muligheder.
Problemer med booking af værelser resulterede i en suite til os alle seks. Her spiller vi kort. Som tidligere valgte vi at bo på Anantara.
Jens købte sig en professorterning i Hua Hin. Den overtog Sarina hurtigt og brugte stort set hele ferien på at finde ud af, hvordan sådan en skal samles. Som I kan se nedenfor lykkedes det. Belønning fra farmand: En is.
Fredag sidst på eftermiddagen vinkede vi farvel til mormor og morfar, som kørte til lufthavnen efter 10 dage i Asien fordelt på to lande. Vi blev en nat og dag mere i Bangkok og sugede det sidste af byen, da vi ikke ved, hvornår vi kommer der igen.

Ferie i Thailand, Hua Hin

Efter fire dage i Dhaka fløj vi til alle seks til Bangkok, Thailand, og derfra videre med bil i 2½ time til Hua Hin. Hua Hin er Thailands gamle - og nuværende - kongeby.

Vi boede på SeaRidge, små 15 km syd for Hua Hin centrum. Et dejligt nyt hotelområde med dejlige store lejligheder, hvor vi kunne bo sammen. Vi værdsætter alle at bo sammen, og at vi stille og roligt kan sætte os til bords om morgenen uden at skulle klæde om m.v., som man gør, når man skal ned i et hotels restaurant og spise. Ulempen ved stedet var afstanden til Hua Hin, der betød taxa hver gang, vi skulle nogen steder. Og taxa betød igen ventetid.

Vi boede i hjørnet, næstøverst.
Poolområdet med fitnesscenteret i "hytten".
En gåtur langs Hua Hin strand, som dog ikke er så imponerende endda.
Hua Hin by med masser af restauranter og butikker.
En tur til hotel YaiYa med fri adgang til stranden. Her tager morfor og Sarina en skyller efter en dukkert i saltvandet.
Sidst på eftermiddagen er det tid til en slapper ved poolen - eller rettere I poolen, for hotellet tilbyder at bade og drikke samtidig. Praktisk. Den thailandske golf ses i baggrunden.
Fis og ballade, mens vi igen, igen venter på en taxa.
Hua Hin Night Market - jep, personalet sover, men vågnede, da Sarina gerne ville købe et par farverige RayBan solbriller.
Jacuzzien på terrassen skulle selvfølgelig afprøves.
Hvordan fremstilles thaisilke? Det fik vi svar på efter besøg hos en af Hua Hins silkebutikker, der samtidig havde en workshop ude foran. Ifølge rundviseren foregår produktionen af silke næsten ensartet i hele verden (Asien forstået?!). Forskellen ligger i larverne, der er lokale og som derfor spinder forskellige tråde. Mormor og morfar har været i Kina på en stor silkefabrik, så de kunne tegne og fortælle, så vi blev klogere. Først fodre man larverne, derefter koger man dem. Mens de koger, udskiller de silketråde, som en person så trækker op med en pind - herefter begynder den sædvanlige proces for at producere tråd til vævning.
Det blev ikke til vandscootere men i stedet almindelige scootere. Uhyre nemme at styre.
Man kan ikke bo i Hua Hin uden af spise noget af alt det dejlige fisk, som de utallige restauranter tilbyder på menukortet. Den ene aften spiste vi på en restaurant på en af de mange moler, byen har. Her er Stella gået i køkkenet for at vise os en krebs.
Tjek lige disse store rejer. Mums siger jeg bare.
Hua Hin er en turistby - og tilsyneladende uden de lange dejlige strande, som vi kender fra Thailands øer længere nede sydpå. Til gengæld har byen alt hvad hjertet kan begære af shopping og mad, så der er ikke så meget at klage over, vel?

søndag den 24. oktober 2010

Efterårsferie i Thailand, Bangkok

Herover: Udsigten fra hotellet.

Efter daseferien på Krabi gik turen retur til Bangkok, hvor vi boede på Anantara. Endnu et lækkert hotel med en central placering.

Herunder: Bangkoks skytrain kører på kryds og tværs hen over vejene. Ruten fra centrum og ud til lufthavnen er netop åbnet. Et fantastisk nemt transitsystem, der dog har skarp konkurrence i taxi, der er uhyggelig billigt at benytte. For eksempel koster det ca. 100 kr at køre de 30 km fra vores hotel i bymidten til lufthavnen - for fire personer - og så skal vi ikke slæbe kufferterne. En ulig konkurrence til ulempe for miljøet.
Herunder: Første gang vi har oplevet at blive budt velkommen af en fisk i en bowle midt i hotellejlighedens stue (til venstre i billedet).
Fra hvide, flotte strande med palmer over shoppingcentre til gyldne, gamle templer og paladser. Thailand har det hele.
Grand Palace, Thailands gamle kongeresidens/by.
Stella gad bare ikke det gamle lort (se lige hendes udtryk herunder). Vi tog en tur gennem den gamle bydel, mens vi lænede os op ad oplysningerne i Turen går til Sydthailand. Vi gider ikke de der asiatiske guider, og audio-turen ville tage 2 timer, så det fravalgte vi også. Vi blev lidt klogere.
Herunder: Thailands svar på Amalienborg. Kongen bor i dag et andet sted, men bygningen bruges stadigvæk til officielle besøg.
Thailand er, erfarede vi, et velfungerende land. Okay, da vi steg ud af taxien i Bangkok foran det gamle kongeslot, Grand Palace, blev vi af en venlig guide henvist til en anden indgang, hvor der stod en politimand i uniform og fortalte, at slottet desværre var lukket her i formiddag pga en ceremoni, så han ville henvise til templet ved siden af. Med det formål at han kunne score provision på transporten og entréen. Snyd og bedrageri. Og ja, taxichaufføren forsøgte at overtale os til at køre en anden vej, forbi en eller anden fætters forretning. Men stadigvæk fungerer landet og hovedstaden, og sødt er det at høre dem tale engelsk. Madaaaaaam, Siiiiiiiiiir, Siaaaaaaaam, Stella var helt færdig over det. Korte og ufuldstændige sætninger som "No have" afslører, at her har engelsk koloniherredømme aldrig regeret. I Sri Lanka hedder det "I'm sorry, madam. It's out of stock". Selv i store, rene og glitrende stormagasiner taler ekspedienterne fantastisk dårlig engelsk.

Stormagasiner og shopping er dog et must og en dejlig ting ved Bangkok. For her kan tingene fås. Både tøj, sportsudstyr, sko, bøger og mad i alle afskygninger. Mærkevare og kopier side om side i hver sin ende af pengeskalaen. Indrømmet. Der røg en kopi af en Tod's taske i kufferten til Dhaka. Næste gang vil vi afprøve en af Bangkoks berømte biografer, hvor man ligger i bløde og dybe lænestole med drikkelse og madvarer med et tæppe over sig og bare nyder filmen.

Nu skrev jeg godt nok mad i alle afskygninger og fra nationaliteter, men hvis det stod til mig ville jeg vælge thailandsk mad hver gang. Fisk tilberedt på thai manér, kokosmælksuppe med kyllinge- og ananasstykker...jeg kan blive ved. Stella foretrækker, ikke uventet, det kendte McDonald, mens Sarina bliver mere og mere åben for anderledes mad. For eksempel røg hun med på en gang japansk mad. Dér kørte Stella to portioner "plain pasta" ned!

Vi fik shoppet sportstøj og teknisk udstyr og lidt tøj. Lad det ikke blive sidste gang, vi har besøgt denne by.

Efterårsferie i Thailand, Krabi

Ao Nang strand, Krabi.

Sorry, jeg ikke har ladet høre fra mig, men kun fire dage efter vores ankomst til Dhaka fra Danmark smuttede vi på forsinket sommerferie til Thailand. Sarina nåede at komme lidt i skole og hilse på vennerne, inden skolen lukkede for ferie og vi kunne tage afsted. "Vores" læge fra Travellers' Clinic, icddr,b, sagde god for at Sarinas sår kunne komme i havvand og måske klorvand.

Det tager to timer at flyve fra Dhaka lufthavn til Bangkok lufthavn. Fra Bangkok tog vi et indenrigsfly til Krabi, 800 km syd for Bangkok. Her boede vi på Centara Resort, et af de smukkeste resort vi endnu har boet på (se nedenfor).
Det slog os på køreturen fra Krabi lufthavn til Ao Nang by, at Thailand er frodig og smuk som Sri Lanka. Dog ser thaierne ud til at ordne og strukturere på den flotte natur, mens srilankanerne lader natur være natur.

Resortet ligger for sig selv i en bugt. Hele herligheden hører under et nationalt beskyttet område, hvilket betyder, at der kun er adgang til hotellet via en flydebro eller en klatresti. Ret skægt at gå på sådan en "levende" bro, der følger bølgerne, men også en upraktisk anordning. Se herunder, hvordan hele to mænd har fat i madam her.
Flydebroen.Herunder ses "Monkey trail", der førte fra hotellet hen over en klippe og ind til byen Ao Nang. Igen ret skægt - og besværligt. Det er ikke uden grund, at stien benævnes som den gør. Der var aber og abe po po (vores families ord for lort) over alt. Det var ikke alle gæster, som turde/kunne gå denne vej. De måtte afpasse sig flydebroen og bådetiderne.
Dagene gik mest med at dase og svømme i Andamanhavet, som det åbenbart hedder. Vi tog en endagstur med speedbåd 100 km syd for Krabi til Phi Phi øerne. I den ene bugt, Ao Maya, er filmen The Beach optaget. Bugten blev lige pyntet med et par hundrede kokospalmer m.v. før bugten var, som filminstruktøren ønskede det. Thailandske miljøorganisationer kæmpede en, i sidste ende, forgæves kamp mod dette overgreb på et beskyttet naturområde (Kilde: Turen går til Sydthailand). Skaderne er da heller ikke med årerne blevet mindre, for hver dag valfarter mange, mange både til bugten. Vi var ikke alene på the beach, men det var alligevel et besøg værd. Jens har endnu ikke set filmen, men jeg må indrømme, at jeg var slet ikke i tvivl, da vi sejlede rundt om klippen og ind i bugten. Jeg var med i filmen - ligesom de hundredvis af andre turister også var. Det var en fantastisk dejlig tur med snorkling, god thailandsk mad, interessant med The Beach og bare afslapning i de mest smukke omgivelser, du kan forestille dig. Wauv!
Herunder ses vi på The Beach.
Her snorkler vi på Bamboo Island.
Jens rev et stykke koral af under vandet og fik Sarina til at fodre fiskene med det. Pludselig var hun omringet af fisk i alle regnbuens farver.
Vi havde fået anbefalet Krabi som værende mindre turistet end Phuket, samtidig med at der stadigvæk var by og liv og muligheder. Det holdt stik. Krabi kan absolut anbefales, og der er muligheder for ture både på havet og ind i landets nationalparker, hvor du kan ride på elefantryg i junglen m.v. Resortet var besværligt at komme til og fra og i den dyre ende, men super lækkert og flot.

Billeder:

Kanon musikstykke fra The Beach: