I Kina bøvser de efter maden, hvad gør de i Dhaka?
De dytter og båtter i et værk. På 500 meter kan en bengalsk bilist finde på at dytte 20 gange, for enten bare at fortælle, at han kommer kørerende, eller for at fortælle at alle andre skal flytte sig, for her kommer han kørende.
De piller næse. Især mændene har en tendens til ÅBENLYST at stikke en finger HELT op i næsen og rode rundt i længere tid. Trække "skatten" ud af næsen og ÅBENLYST nærstudere den, for så igen ÅBENLYST at kigge sig søgende omkring efter et sted at placere den. Jeg ved godt, at det man fokuserer på, får man mere af, men jeg synes altså bare, at alle mænd render med en finger op i næsen - især når vi sidder i kø på vejene.
Nu vi er ved menneskets ekskrementer, så er de også rigtigt gode til ÅBENLYST og med lyd at trække løst snot op fra lungerne og ÅBENLYST forme det i munden, før de spytter det ud hvorsomhelst. Ufatteligt hvad de kan få op fra lungerne - og hvilke lyde det kan give.
Den sidste ting som for mig kendetegner, at vi er i Dhaka er "powercut" altså strømsvigt. Gosh, hvor det sker tit og i lange perioder. Vaskemaskinen, risteren, mikroovnen, støvsugeren og air conditionen stopper, lyset ryger, og løbebåndet i klubben stopper brat, så man ryger forover og nær ender med et aftryk af stopknappen i panden. Nu har vi i det mindste fået lavet det sådan, at internettet herhjemme stadigvæk virker. Takket være en ups'er.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde ovenstående. Jeg ville jo gerne, at jeg kunne sige, at det er konstateringer, men jeg kommer jo her med mine dansk/singalesiske briller og undres og kan vel netop i min undren beskyldes for at være dømmende. Anyway, der er nok ikke nogen af tingene, som jeg vænner mig til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar