Hartal igen

Så er der meldt Hartal - general strejke - igen. I morgen, tirsdag den 30. november 2010, lukkes der ned i Bangladesh. Som sidst holder pigernes skole åbent, og skolebusserne kører. Mange forretninger i vores kvarter, diplomatkvarteret Gulshan, holder åbent. I det hele taget ser det ud til, at man holder åbent, hvor der er personale nok til det. Problemet for virksomhederne er, hvis personalet kommer langvejs fra, så kan de have svært ved at komme ind til arbejdspladsen. Det kan være decideret farligt. Der kan være uro og det der er værre rundt omkring.

I aviserne har vi den sidste uges tid kunne læse om erhvervslivets argumenter imod denne form for Hartal. Hovedargumentet er selvfølgelig, at produktionen gang på gang stoppes. Ingen produktion, ingen varer. Hverken til landet selv eller til eksport.

Sådan set udefra, så er der godt nok også tale om et sløjt efterår - talt i arbejdsdage. Først Ramadanen, så den første EID ferie, og så den anden EID ferie, og ind imellem Hartal. Den anden EID ferie er tilsyneladende ikke ovre endnu, for der er stadigvæk medarbejdere, der ikke er kommet tilbage fra ferie. Mange af dem bor langt væk fra Dhaka, og tager sig åbenbart en længere ferie. Talt i arbejdstimer arbejder de stadigvæk meget mere end gennemsnitsdanskeren - i Danmark. Ikke i forhold til her, for her arbejdes der snildt 60 timer om ugen for en expat.

Hvad betyder alt det her så for lille mig? Det betyder blandt andet, at jeg har måtte tage stilling til, om vores eget personale skal på job eller ej. Maiden kunne reelt set godt møde op i morgen. Det samme med chaufføren. For de bor begge, så de kan komme hertil uden at være i fare. Men Jens er på Sri Lanke og pigerne i skole, så jeg besluttede her til aften at give dem begge fri i morgen. De fik begge deres månedsløn og blev sendt hjem med et "vi ses på onsdag". Så de gik storsmilende hjem.

Så nu sidder jeg selv her og smiler. For det bliver faktisk lidt rart med en dag uden at skulle koordinere diverse køreønsker fra pigerne og Jens og mig selv, og ikke skulle forholde sig til andre end mig selv og pigerne. En stille og rolig formiddag med en god fagbog, en gang træning og en god frokost i klubben, og så hjem og tage mod Stella. På det plan er Hartal godt nok.