Sarina overflyttet til Odense Universitetshospital

Billedet her er taget sen aften den 20. juli 2010. Efter en turbulent nat med høj feber og en "stresset" dag med stigende infektionstal, ultralydscanning og CT scanning bliver lægerne enige om at overflytte Sarina til Odense Universitetshospital. Blot to timer efter at dette billede er taget lå hun med 40,8 i feber.

I dag, den 23. juli 2010, er det en måned siden, at Sarina fik blindtarmsbetændelse. Sikken et jubilæum at have sig som 12 årige: "En (sommer)måned på sygehus. PS. Jeg ved ikke, hvornår jeg bliver udskrevet, fordi jeg er endnu ikke rask. Øv".

Tirsdag aften blev vi med ambulance kørt fra Kolding Sygehus til Odense Universitets Hospital. Sarina fik mandag høj feber, og hendes infektionstal steg igen. Kolding ultralydscannede hende, og hun kom igen i CT scanneren. Ingen af delene kunne vise, hvorfor hun havde feber, hvilket på sin vis kan tolkes positivt, for så var de ikke nødt til at operere hende igen, men tilbage stod vi alle med spørgsmålet om, hvorfor hun - især om aftenen og natten - må døje med op til 41 i feber. Lægerne i Kolding mente, at et andet hospitals øjne og syn på sagen måske ville gavne hende. Jens og jeg var enige med dem.

Sarina er nu indlagt på Børnehospitalet. Det første lægerne i Odense gjorde var at tage alt medicin fra hende: de fire slags antibiotika og epiduralblokaden. De vil se hendes krop i aktion, og de ønsker ikke, at hun skal døje med medicinens bivirkninger. Fx giver de to slags antibiotika kvalme, og meningen er, at hun skal begynde at spise. Hvem har lyst til at spise med kvalme? De vil se fjenden, lade med det rette ammunition og sigte, så de er sikker på at ramme ham. Så nu får hun panodiler mod feber og lidt smerter og mad i sonde. That's it. Hendes krop arbejder åbenlyst, og feberen kommer og går, som det passer den. I mellemtiden tager de prøver af hendes urin, afføring og blod, som de dyrker for at se, om fjenden viser sit ansigt.

Alt imens forsøger vi at slå "ventetiden" ihjel ved at give Sarina en god dag på afdelingen med spil og det at komme ud i den dejlige gårdhave til børnene. Odense kan også tilbyde alt det, som Kolding har sparet væk: ergoterapeut, psykolog, pædagog, diætist m.v. Hun bliver mere og mere mobil og har gode stunder, men hun lider også af manglende kræfter og perioder med opgivenhed, fordi hendes sommer passerer forbi uden hendes deltagelse, og fordi ingen kan give hende svar på, hvad der skal ske, hvornår og hvor lang tid det vil tage. Uvisheden og usikkerheden er stor. Vi har vores egen askesky over os. Naturens/kroppens kræfter styrer.

Når Sarina har overskuddet og kan se det hele lidt ude fra, så synger hun det af den danske sommers hit, som hun synes passer bedst til hendes situation: "Jeg har trukket nitten..." http://www.youtube.com/watch?v=_vSEWySEaJ4 Selv om det er den mest ørefængende sang jeg længe har hørt, var det som sød musik i mine øre, da Sarina efter i lang tid ikke har kunnet snakke pga problemer med lungerne og vejrtrækningen, begyndte at synge sangen, mens den kørte på fladskærmen på hendes stue.