Sanserne

At rejse er at bruge sine sanser. For mig er der to ting, som for altid vil minde mig om årerne i Asien.

Den ene er lyden fra en fugl, som jeg ikke ved, hvordan ser ud eller for den sags skyld hedder, men som hvert år i februar og hen over foråret sidder i trætoppene og kalder på en mage. Dén lyd giver mig associationer til en masse situationer og oplevelser, der gør mig helt igennem glad.

Den anden ting er synet og duften af blomsterne på billedet ovenfor.

Blomsterne vokser på et træ - som ses her nedenfor. De træer var overalt i Sri Lanka og især på vores ynglingshotel i Negombo, The Beach. De er også mange steder i Thailand, hvor disse billeder er taget. Både træ og blomster er smukke og dufter helt fantastisk på flere meters afstand.

Desværre kan jeg ikke tage nogen af delene med mig hjem. Det må blive ved disse fotos og minderne.

Ferie i Thailand, Bangkok

Efter nogle dage i Hua Hin gik turen til Bangkok. Jeg tror, at vi har skrevet det før: We like Bangkok. Den er godt nok stor (10 mio.), larmende, varm (40 grader) og med mange mennesker, men den er også velfungerende, farverig og fuld af muligheder.
Problemer med booking af værelser resulterede i en suite til os alle seks. Her spiller vi kort. Som tidligere valgte vi at bo på Anantara.

Jens købte sig en professorterning i Hua Hin. Den overtog Sarina hurtigt og brugte stort set hele ferien på at finde ud af, hvordan sådan en skal samles. Som I kan se nedenfor lykkedes det. Belønning fra farmand: En is.

Fredag sidst på eftermiddagen vinkede vi farvel til mormor og morfar, som kørte til lufthavnen efter 10 dage i Asien fordelt på to lande. Vi blev en nat og dag mere i Bangkok og sugede det sidste af byen, da vi ikke ved, hvornår vi kommer der igen.

Ferie i Thailand, Hua Hin

Efter fire dage i Dhaka fløj vi til alle seks til Bangkok, Thailand, og derfra videre med bil i 2½ time til Hua Hin. Hua Hin er Thailands gamle - og nuværende - kongeby.

Vi boede på SeaRidge, små 15 km syd for Hua Hin centrum. Et dejligt nyt hotelområde med dejlige store lejligheder, hvor vi kunne bo sammen. Vi værdsætter alle at bo sammen, og at vi stille og roligt kan sætte os til bords om morgenen uden at skulle klæde om m.v., som man gør, når man skal ned i et hotels restaurant og spise. Ulempen ved stedet var afstanden til Hua Hin, der betød taxa hver gang, vi skulle nogen steder. Og taxa betød igen ventetid.

Vi boede i hjørnet, næstøverst.
Poolområdet med fitnesscenteret i "hytten".
En gåtur langs Hua Hin strand, som dog ikke er så imponerende endda.
Hua Hin by med masser af restauranter og butikker.
En tur til hotel YaiYa med fri adgang til stranden. Her tager morfor og Sarina en skyller efter en dukkert i saltvandet.
Sidst på eftermiddagen er det tid til en slapper ved poolen - eller rettere I poolen, for hotellet tilbyder at bade og drikke samtidig. Praktisk. Den thailandske golf ses i baggrunden.
Fis og ballade, mens vi igen, igen venter på en taxa.
Hua Hin Night Market - jep, personalet sover, men vågnede, da Sarina gerne ville købe et par farverige RayBan solbriller.
Jacuzzien på terrassen skulle selvfølgelig afprøves.
Hvordan fremstilles thaisilke? Det fik vi svar på efter besøg hos en af Hua Hins silkebutikker, der samtidig havde en workshop ude foran. Ifølge rundviseren foregår produktionen af silke næsten ensartet i hele verden (Asien forstået?!). Forskellen ligger i larverne, der er lokale og som derfor spinder forskellige tråde. Mormor og morfar har været i Kina på en stor silkefabrik, så de kunne tegne og fortælle, så vi blev klogere. Først fodre man larverne, derefter koger man dem. Mens de koger, udskiller de silketråde, som en person så trækker op med en pind - herefter begynder den sædvanlige proces for at producere tråd til vævning.
Det blev ikke til vandscootere men i stedet almindelige scootere. Uhyre nemme at styre.
Man kan ikke bo i Hua Hin uden af spise noget af alt det dejlige fisk, som de utallige restauranter tilbyder på menukortet. Den ene aften spiste vi på en restaurant på en af de mange moler, byen har. Her er Stella gået i køkkenet for at vise os en krebs.
Tjek lige disse store rejer. Mums siger jeg bare.
Hua Hin er en turistby - og tilsyneladende uden de lange dejlige strande, som vi kender fra Thailands øer længere nede sydpå. Til gengæld har byen alt hvad hjertet kan begære af shopping og mad, så der er ikke så meget at klage over, vel?

Golf

Lørdag formiddag stod den på golf for Jens og morfar. Her så de rådyr. For jer danskere er dette måske ikke så særegen et syn, men når man bor midt i Dhakas asfalt, støv og beton, er det her endnu et tegn på de store kontraster i byen.

Wellness

Efter besøg i den gamle bydel, Old Dhaka, og på sitet var det tid til en slapper ved poolen og efterfølgende pedicure for os fire "tøser" og fodmassage for morfar på klubbens tagterrasse.

Dagen blev afsluttet med en tur på taxacykel, rickshaw, til en japansk restaurant, hvor mormor og morfar for første gang smagte sushi. Det bekom dem vel, men de er nu også altid så positive omkring alt nyt ;-)

Et besøg på M.T.Højgaards byggeplads

Efter besøg i Old Dhaka kørte vi videre til Jens' arbejdsplads, M.T.Højgaards byggeplads, kaldet sitet, der også ligger i den sydlige del af Dhaka. Undtagelsesvis var der givet dispensation fra gældende regler omkring sikkerhedsudstyr;-)

I baggrunden ses Site Office, hvor alle kontorerne befinder sig. Pt arbejder der cirka 40 funktionærer (fra forskellige lande) og cirka 300 arbejdere. Begge tal - især det sidste - vil stige gevaldigt senere i projektet.
Mormor og morfar foran alle stenene til at blande i betonen. De er importeret fra Indien, da Bangladesh' sten ikke er gode nok til formålet. Jep, sten er ikke bare sten.
Jens foran den nyindkøbte betonblander, der kan blande 45 kubikmeter beton i timen.
Armeringsjern, armeringsjern, armeringsjern - intet byggeprojekt uden armeringsjern.
Billederne viser på ingen måde, hvor stort et areal sitet fylder, men det tog os en lille time at gå sitet rundt.

Absolut et interessant besøg, der gav et godt indblik i, at det er et større projekt at bygge et vandrensningsanlæg, der skal sørge for rent vand i hanerne hos omkring 3 mio. bengalere. Det skulle de gerne få fra nytår 2012.

En formiddag i Old Dhaka

Vi ønskede at vise mormor og morfar den gamle del af Dhaka, så de kunne sammenligne med det stykke Dhaka, Gulshan, som vi bor i. Så fredag morgen kørte vi sydpå.

Første stop var Lalbagh fortet. Foret er fra dengang (16-1700-tallet), hvor mughalerne herskede i området. Mughalernes stammer oprindeligt fra Tyrkiet og Iran. Fortet har også både marmor og klinker fra de kanter. Ellers er der ikke meget at komme efter her på fortet. Man skal selv kunne historien og have fantasien i orden, for der er reelt set kun tale om en bunke tomme og aflåste huse i et parklignende anlæg. Det mest interessante er måske i virkeligheden, at det ene af husene har Bangladesh' største og første spaagtige badeværelse og toilet.

M.T.Højgaard was here!
Forsøg dig selv med Google translate.
Efter besøg på fortet gik vi en tur i Old Dhakas gader. Her ovenfor en gut, som sælger sukkervand lavet direkte på stedet af friske sukkerrør.
Et besøg hos barberen... in the middle of the street.
"Havnefronten", hvor grøntsager og andre madvarer nordfra sejles til bydelen. Jeg kan ikke beskrive lugten, men fortælle at den var ikke frisk.
Dhaka er fuld af handicappede personer.
En café.
Kvinderne står i kø for at købe ris.
Utroligt hvad sådan et lad kan bære, og hvad der kan cykles med.
Forholdsvis smalle gader.

En mall i Dubai og en mall i Singapore minder med sine forretninger ufattelig meget om en mall i USA. Sådan er det ikke med Old Dhaka. Dér er varmt, beskidt og støvet. Der er larm og lugter ikke for godt, og at være der er som at befinde sig i den morderne middelalder. Tingene foregår på mange måder som dengang - fra transporten til adfærden -, og alligevel går de i moderne tøj og snakker i mobiltelefon. Jeg tror ikke, at der findes tilsvarende sted i verden.