En formiddag i Old Dhaka

Vi ønskede at vise mormor og morfar den gamle del af Dhaka, så de kunne sammenligne med det stykke Dhaka, Gulshan, som vi bor i. Så fredag morgen kørte vi sydpå.

Første stop var Lalbagh fortet. Foret er fra dengang (16-1700-tallet), hvor mughalerne herskede i området. Mughalernes stammer oprindeligt fra Tyrkiet og Iran. Fortet har også både marmor og klinker fra de kanter. Ellers er der ikke meget at komme efter her på fortet. Man skal selv kunne historien og have fantasien i orden, for der er reelt set kun tale om en bunke tomme og aflåste huse i et parklignende anlæg. Det mest interessante er måske i virkeligheden, at det ene af husene har Bangladesh' største og første spaagtige badeværelse og toilet.

M.T.Højgaard was here!
Forsøg dig selv med Google translate.
Efter besøg på fortet gik vi en tur i Old Dhakas gader. Her ovenfor en gut, som sælger sukkervand lavet direkte på stedet af friske sukkerrør.
Et besøg hos barberen... in the middle of the street.
"Havnefronten", hvor grøntsager og andre madvarer nordfra sejles til bydelen. Jeg kan ikke beskrive lugten, men fortælle at den var ikke frisk.
Dhaka er fuld af handicappede personer.
En café.
Kvinderne står i kø for at købe ris.
Utroligt hvad sådan et lad kan bære, og hvad der kan cykles med.
Forholdsvis smalle gader.

En mall i Dubai og en mall i Singapore minder med sine forretninger ufattelig meget om en mall i USA. Sådan er det ikke med Old Dhaka. Dér er varmt, beskidt og støvet. Der er larm og lugter ikke for godt, og at være der er som at befinde sig i den morderne middelalder. Tingene foregår på mange måder som dengang - fra transporten til adfærden -, og alligevel går de i moderne tøj og snakker i mobiltelefon. Jeg tror ikke, at der findes tilsvarende sted i verden.