Snakkehoveder

Det har slået mig, at asiaterne er nogle snakkehoveder. Jeg ved, at jeg nu generaliserer, men tag det nu blot for at være mine observationer og konklusioner herpå. Én ting er, at de er fantastisk gode til at snakke, når de mødes her og der for at få tiden til at gå. I ved, vesten har uret, mens østen har tiden. Én anden ting er, at mobiltelefonen har gjort det muligt for dem at snakke med endnu flere på samme tid. Med mobilen synes jeg, at de fleste er blevet bedre til at udtrykke os kort og præcist eller måske hellere sms'e - men ikke asiaterne. Generelt er det også mit indtryk, at de bruger flere ord og gentagelser, når de kommunikerer, end vi gør. Fx hvis vi i junglen af reklameskilte og manglende stedhenvisninger (paradoks!) ikke kan finde vej, så ringer jeg til stedet og beder dem om på bengalsk at fortælle min chauffør, hvor han skal køre hen. Vi er som regel tæt på, mangler bare lige et par huse eller hjørner at komme omkring. Alligevel præstere min chauffør at øffe løs i 5 minutter med en vildt fremmede om det. Hvor lang tid kan det dog tage at sige: Hvis du kører mod nord på road X, så tager du anden vej på højre hånd? Eller i lufthavne, hvor alle går og står og snakker i mobil - i timevis. De taler til lige før luftgang og tænder så snart, jorden er rørt. Og så går de ellers i gang med at snakke, mens de bevæger sig. Vores chaufførs og hushjælps telefon ringer konstant. Det er dem derhjemme, som lige vil sige "hej", forklarer de mig. Jo, mobilen passer perfekt til den asiatiske kultur. Måske er det også derfor at næsten selv den fattigste og hjemløse har en. Når jeg nu her generaliserer, så er det at blive kaldt et snakkehoved jo ikke den værste kritik, vel?