Gensyn med Sri Lanka

Siden sidste weekend har jeg været en tur i Sri Lanka. Det var absolut et positivt gensyn. Næsten som at komme hjem. Allerede ved ankomsten til lufthavnen bemærkede jeg, at der var blevet kraftigt ryddet op og moderniseret i selve lufthavnen, og på vejen ud af lufthavnen var der ingen soldater med maskingeværer. Generelt var antallet af soldater med geværer og checkpoints i gadebilledet skrumpet betydeligt ind. Nye supermarkeder af dimensioner jeg ikke tidligere har set på Sri Lanka. Mange af de små boder ved vejene er rykket indenfor med glasfacader og større vareudbud. Ingen affald af betydning rundt omkring. Nye fancy restauranter og butikker i Colombo. Endnu et tegn på udvikling og velvære var størrelsen på singaleserne. Jeg synes på en eller anden måde, at de alle var blevet lidt rundere, og fik fortalt, at antallet af diabetes 2 patienter er steget meget de sidste par år. Så det går tilsyneladende godt i Sri Lanka.

Selv om meget var forbedret, var alt også ligesom "ved det gamle". Mine ynglingsbutikker lå, hvor de plejede, og jeg fik købt mine sædvanlige ting som Triumph undertøj (som stadigvæk produceres på øen), bøger (forholdsvist stort udvalg af engelske bøger til små beløb) og smykker (selvfølgelig hos min kære veninde og juveler, Charlotte. Jeg fik blandt andet redesignet min vielsesring). Det bedste ved det hele var, at singaleserne smilede lige så bredt og ofte, som jeg huskede det. For søren et glad folkefærd.

Der var dog en lille ting, som kunne få dem til at få en alvorlig mine på: snakken om andenpladsen i det netop overståede verdensmesterskab i cricket, hvor finalen stod mellem Sri Lanka og Indien. Sladderen på Sri Lanka fortæller, at en trediedel inde i kampen (hvor det går rigtig godt for Sri Lanka) får alle de singalesiske spillere et glas vand, hvor der i bunden stod, at de skulle tabe kampen. En ordre fra Sri Lankas præsident. Herefter kastes dårlige bolde, og dygtige spillere udskiftes med dårlige spillere. Præsidenten og dermed landet skulle efter sigende have fået et enormt beløb fra Indien for at tabe. Efterfølgende forlod kaptajnen, det halve af bestyrelsen og nogle af spillerne landsholdet. Jeg skal skynde mig og fortælle, at dette er den "sande sladder" på Sri Lanka, som jeg blot refererer her uden at have eftertjekket sandhedsværdien. (Ja, man er vel lidt opdraget af sin uddannelse som historiker, der ALTID tjekker sine kilder ;-)) Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal tro. Har dog en tendens til at tro, at det er sandt. Alt kan købes for penge her i Østasien, lettere end i vesten.

Herunder udsigten fra Charlottes terrasse. Grønt, grønt og grønt.
Herunder billede fra mit ynglingssted i Colombo: The Gallery Café. Jeg er dog stoppet med at kalde den min ynglingsrestaurant, for det er omgivelserne og ikke maden, der gør stedet attraktivt. En af mine ynglingsrestauranter er den italienske Echo.
Jeg fik fornøjelsen af at komme lidt tættere på arbejdsprocesserne og de singalesere, som arbejder for Charlotte i hendes butik, kontor og værksted (guldsmede, stenslibere og stensættere). Dygtige folk. Vi fik lavet en hjemmeside og et elektronisk arkivsystem til firmaet. Så det endte op med at være et godt mix mellem business og fornøjelse. En helt igennem god tur, som bekræftede mig i, at jeg har været så priviligeret at bo i Sri Lanka.