lørdag den 7. maj 2011

Endnu en dag i klubben



Torsdag til fredag havde vi fire af Stellas veninder til sleepover, så efter "fodring" af dem og kørsel med dem til teaterprøver tog Jens og jeg i klubben, og der blev vi så til godt og vel sent om aftenen. Jens spiller tennis igen, og jeg er så småt begyndt at spille "social" som vi kalder den fri tennistid i weekenddagene, hvor man spiller, når man har lyst. Denne dag dannede Jens og jeg ovenikøbet double. Bastrup versus et andet ægtepar, og det gik slet ikke galt. En helt igennem afslappet og hyggelig dag med sport, godt vejr, hyggeligt samvær og masser af grin. Det hele endte med en impulsiv fælles middag i restauranten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar