Sarina indlagt

Fredag morgen havde Sarina 39,5 i feber, så jeg kørte hende til lægen, som straks luftede, at der kunne være tale om blindtarmsbetændelse og ringede til sygehuset for at få hende hasteindlagt. Fredag kl. 13 røg hun på operationsbordet, hvor de ved kikkertoperation fik fjernet blindtarmen samt det meste af den betændelse, der var røget ud af den, fordi den var sprunget inde i hende. Puhha, jeg var glad for, at vi befandt os i et dansktalende land. Her ligger hun på opvågningsstuen og snakker med Jens over telefonen.

I skrivende stund - onsdag aften - er Sarina faktisk stadigvæk indlagt på sygehuset, fordi hun bliver ved med at have feber. Desværre. Men det går alligevel så godt, at vi får lov til at tage hende med hjem ind imellem. Hun skal møde op tre gange dagligt på sygehuset for at få sin antibiotika, der skal bekæmpe betændelsen i mavesækken. Hun er blevet ultralydscannet i dag, men den viste intet unormalt og heller ikke årsagen til feberen. Så vi fortsætter behandlingen og håber på en feberfri morgen i morgen. Vi skulle nemlig meget gerne med mormor og morfar til København og lege turister i weekenden. Desuden er Sarina træt af hospitalet og slanger og drop og piller.

Jeg er som sagt glad for, at blindtarmsbetændelse skulle komme, mens vi er i DK. Jeg tvivler på, at hospitalet i Dhaka havde gennemført en kikkertoperation, der er forholdsvist nemmere at komme sig over end det lange snit. Jeg må dog også konstatere, at der er hundetravlt på hospitalet, så travlt at sygeplejersken den ene aften glemte at give Sarina medicin. Hmmm, der var moderen her hverken tryg eller tilfreds.

Til gengæld er både jeg og pigerne positivt overrasket over al den støtte vi har fået. Familie og veninder har besøgt Sarina. Familie og venner har huset Stella, mens jeg overnattede på hospitalet. Tak fra hjertet!

Sct. Hans aften her og der

Sct. Hans aften viste sig at blive en smuk aften vejrmæssigt, så vi tog i Geografisk Have i Kolding. Det vil sige, at jeg kørte Stella derover, for Sarina var skidtmas og valgte at blive hjemme. Det skulle senere vise sig at være en blindtarmsbetændelse, som Sarina havde fået.

Min nye titel: Coach

Tirsdag den 22. juni 2010 bestod jeg eksamen og blev certificeret til professionel coach. Jubiiii. Egentlig har jeg jo allerede tyvstartet ved at trykke visitkort og tilbyde coaching i Dhaka. Jeg er uddannet ved Axept og er helt klart tilfreds med uddannelsen og dens faglige niveau. Eksamen bestod af godkendelse af en projektbeskrivelse om coaching, en teoretisk, skriftlig prøve og en 45 minutters coaching session af en person, som jeg intet kendte til i forvejen. Især uddannelsens sidste modul: Kreativ coaching var fantastisk inspirerende og motiverende.

Jeg fejrede min nye titel med en tur i IKEA i Århus, hvor jeg fik købt forskellige ting til lejligheden i Dhaka. Da jeg træt og glad vendte hjem til tøserne for at spise aftensmad sprang mine to vidunderlige veninder fra Nyborg frem fra hækken med friske jordbær, en flaske rosévin og en gave. Det blev ikke kun en god dag, men også en super aften i godt selskab - flere kom nemlig til. I den meget sene og lyse aften stillede jeg mig ud på terrassen og nød den kølige juniluft med et stort smil om munden. I did it!

Danmark skal vinde

Lørdag aften den 19. juni 2010. Morfar, Stella og Sarina på vej over til Tonny og se og heppe på Danmark under World Cup.

Dhaka - Doha - Kastrup

Fredag den 18. juni tidlig morgen ankom pigerne og jeg til Dhaka lufthavn. Vi var på vej på sommerferie i DK. Vi tog den nye rute Dhaka - Doha - Kastrup. 16 timer fra dør til dør, havde Stella regnet ud. Det tog nu lidt længere, for DSB var forsinket.

Som billederne her afslører, var pigerne fuld af godt humør og pjattede under paskontrollen (herunder).
Heldigvis mødte Stella en veninde i lufthavnen, for Dhaka lufthavn er et kedeligt sted at vente på at boarde.
Ellers gik rejsen som planlagt og i Doha mødte vi flere danske expats, som var på vej hjem til DK på sommerferie med samme fly som os.

Endnu en farvelfest

Denne gang blev farvelfesten afholdt som damefrokost - med dansk frokostbord, vel og mærke. Værtinden havde stået i køkkenet og tilberedt den ene lækre ret efter den anden. Og hun kan sit kram, skulle jeg hilse at sige. Herunder ses jeg sammen med Ok (til venstre) - ja, sådan hedder hun altså og det udtales "Okay"- og værtinden til højre.

En ufattelig masse dejlige kvinder med ben i næsen.

PS. Læg mærke til mit halssmykke - og se evt. tidligere indlæg her.

World Cup i Dhaka

Senest 17.30 var der afgang til Dutch Club, hvor danskerne skulle besøge hollænderne og overvære fodboldkampen mellem de to nationer. Dutch Club havde pyntet flot op, og vi gjorde vores til at supplerer med de røde og hvide farver. Stella har fået slå-om-kjole af Dannebro (herunder i midten)

Men desværre så storskærmen sådan her ud, da kampen blev fløjtet i gang. Så vi tog stort set alle mand konsekvensen og kørte til Nordic Club for at se kampen.
Nordic Club måtte hurtigt stable nogle siddepladser på benene, for her kunne vi se kamp.

Selv yngste hooligan var klædt på til lejligheden. Morfar, som er på besøg, passer på ham.
Hollænderne var som forudset bedre end os, men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. For læs lige her i Jyllands Posten, hvad de bengalske myndigheder har gjort. Fabrikkerne i Bangladesh er blevet bedt om at lukke ned mellem kl. 17 og 23, hvor kampene bliver spillet, så de ikke pludselig bliver afbrudt på grund af strømsvigt. Et eller andet må nu alligevel være gået galt, for mens jeg har siddet her ved computeren og skrevet til jer har der været strømsvigt - og klokken er kun 21.30 nu.

Is skal der til i varmen

Dhaka er fyldt med restauranter og caféer, men Mõvenpick caféen er absolut et besøg værd. Sarina og hendes venner hænger ud her. I dag var det Stellas tur til at prøve stedet. Hun kastede sig over en 400 taka (33 kr. hvilket er mange penge for en bengaler) dyr bananasplit og hun ser ud til at lide, hvad hun smager (se herunder).
På caféen kan man også købe isen med hjem i bokse.
I skal dividere prisen med 12 for at finde de danske priser. 5 liter is koster således 308 kr. og en halv liter koster 45 kr., hvilket må siges at være en pæn pris for selv en dansker.

Sommerferie

Sarina og Stella havde sidste skoledag i torsdags. De skal møde igen i skole tirsdag den 10. august 2010, så det er en lang ferie. Stella var lidt trist, for hun vil gerne i skole. Sarina nyder bare, at hun ikke skal lave lektier hele tiden, så hun hænger ud med sine nye venner, så meget hun kan.

Tidligt, tidligt fredag morgen tager vi flyet til Doha og derfra videre til Kastrup. Min kære veninde i Nyborg har lovet at repetere coaching med mig, så jeg kan blive klar til eksamen - der er både en teoretisk og en praktisk eksamen - tirsdag den 22. juni. Herefter har jeg også sommerferie. Jens kommer først til DK i uge 29.

I sommerferien skal vi dels til København med mormor og morfar og dels en tur i sommerhus i Nordjylland. Pigerne skal en tur alene over til mormor og morfar og bo. Det er blevet et højdepunkt og et must for alle fire. Et must er også besøg hos tandlæge, øjenlæge og praktiserende læge... for slet ikke at glemme frisøren. Mit hår har ikke råbt Gori men Looooonnneeee (navnet på Koldings bedste frisør) længe.

Jeg skal have skrevet en del indlæg til min blog om at blogge, blogguiden, og have designet en hjemmeside til min coaching-tilbud. Og så skal jeg jo have krammet, og kysset og snakke aftener og dage væk med alle de kære venner og familiemedlemmer, som vi har i DK. Lige nu er de bare alle sammen i vores hjerter, men jeg ved af erfaring, at når jeg først står foran dem hver især, så mærker jeg, hvordan jeg har savnet dem. Så kære Danmark, vi er snart på vej.

PS. Maden, åh, den kære mad og lakridserne og den mørke chokolade, den glæder vi os også til.

Maldiverne på besøg

Så skete det heldigvis igen... at vores venner fra Maldiverne besøgte os. Denne gang i Dhaka.

Ovenstående billede er taget i Radissons have. Stella var til pigefødselsdag i den amerikanske klub og er derfor ikke med på billedet. Til gengæld var vores kære underbo med os i dag, da vi var på hotellet for at spise brunch.

Kvinderne har i løbet af ugen set Dhaka, især Gulshan området, hvor vi bor, og der er købt perler i kædevis. Mændene har arbejdet og set byggepladser og kontorer. I går blev det til fælles hygge, svømning og tennis i klubben.
Her tre poserende piger. Lækre tøser er de.
Her til aften spillede vi Junior matador, et genialt spil for børn og voksne.

Herunder: Her er Jasmin god på billedet...
Her er Lærke god på billedet.

Ny tennisstjerne på vej...

"Mor, jeg vil gerne prøve at spille tennis", sagde Stella forleden. "Okay", svarede jeg, og vi gik med det samme hen til tavlen og bookede en tid til tennis med træner til hende. Træningen fandt sted i går morges, og det gik godt. Så godt, at hun har booket to tider mere i den uge, vi går ind i.
Sarina har også forsøgt sig, men har vist indset, at det kræver meget træning, og at hun ikke har tiden, så længe at lektierne fylder så meget i hverdagen. Efter sommerferien vil hun satse på svømning og atletik i stedet for.
Stella har her i foråret spillet håndbold efter skole, men det var ingen succes, da drengene på holdet ikke ville lade de to piger røre bolden, og træneren gjorde ikke meget. Lad os se, hvad Stella vælger efter sommerferien. Måske fodbold, og måske bliver hun ved med at være bidt at tennis. Det ville være skønt for hende, da det jo altså ikke giver meget motion at gå til og fra bus og bil.

Nyt i Dhaka: Flotte og rå låse til dine perler

Her midt i læsning af pensum til min coacheksamen, arbejdet med etableringen af min coachingpraksis og lidt frivilligt arbejde som konsulent for den danske ambassade er jeg ivrigt optaget af perler og designs af låse.

I sidste måned afslørede jeg, at jeg havde en lille plan med de fantastiske perler her fra landets floder. Nu kan jeg så fortælle - og vise - hvad min plan går ud på: At sælge de her flotte, enkle og rå låse.

Det er selvfølgelig ejeren og min kære veninde, Charlotte, fra Personal Design i Colombo, Sri Lanka, der står bag design og produktionen. Jeg måtte skrive til hende og fortælle om, hvor sørgeligt det var, at låsene til perlerne lignede billigt legetøj og absolut intet tilførte perlekæderne. Charlotte var ikke sen til at gribe ideen, så vi aftalte, at Jens tog nogle perler med til Sri Lanka, og at hun designede og fremstillede et sæt til mig med sorte perler. Halskæden og låsen ser i ovenfor. Ideen er, at låsen hænger foran og tager opmærksomheden - og spiller råt op til elegante perler.

Herunder en sølv pendel med agat-sten indrammet i sølv.
Konceptet: Køb én lås og brug den til dine forskellige perlehalskæder og armbånd.

Priserne ligger fra 330 til 1.000 kr. for en lås. Perlerne skal man selv købe. Perlerne koster typisk 60-70 kr. for en 40 cm kæde bestående af 7 mm perler.

Der er flere design på vej og øreringe også.

Herunder: Blankt og oxygeret sølv med én hvid perle - sat i en kæde med grå-blå perler.

Ideen er, at man skal afgive sin ordre til mig fra nu og frem til 1. september. Smykket får man af designeren selv, når hun ankommer til byen medium september. Vi vil i forbindelse med hendes besøg arrangere forskellige happenings, hvor der bliver rig mulighed for at snakke specielle ønsker til smykker med designeren selv.

Herunder: En blank, mat og oxygeret sølv lås med én hvid perle - placeret mellem de fine, hvide og lette perler.
Herunder: Et hjerte af banket sølv. Helt enkelt midt i rækken af champagnefarvede perler.
Til efteråret ser vi på salget og tager en beslutning om, hvad det hele skal føre til. Så det er lige nu, at chancen for at købe en unik sølvlås til perlerne er der. Mine Facebook venner kan følge salget tæt under min Facebook profil. Jeg skal også nok skrive om det på bloggen.

Indretning af lejligheden

Jeg har været lidt stille her på bloggen, fordi, ja, fordi jeg har haft håndværkere i lejligheden. Hmm, arghhh, madam has been upset. Elektrikerne ville sikkert sige: "Madam has been a pain in the a..". Men nu er vi ved at være på plads.

Herunder ser I entrédøren, som fører direkte ind i stuen. Til højre for døren er skohylderne, og det høje skab rummer vores to ups'er, der giver os lidt strøm, når der er strømsvigt.

Herunder: Vores spiseplads. Billedet er taget stik modsat hjørne end billedet ovenfor. Døren til højre fører ind til soveværelset. Døren til venstre fører til et depotrum.

Møblerne er alle designet af os selv, snedkereret i træ og derefter sortbejset.
Det interessante på de to billeder ovenfor er lampen. Én ting er, at det har taget mig en krig af finde den. Lamper her er primært lyskroner - og så i lejligheder, hvor der konstant ligger et lag støv. No way, ingen lyskroner her. En anden ting er, at ledningen var for kort og skulle udskiftes, inden at den kunne hænges op. De tre elektrikere nåede at skille lampen ad, inden jeg fik nået at tage et billede af samlingerne og selv lægge mærke til, hvordan den var samlet. Og da de endelig havde samlet den og hængt den op, fik jeg stød, da jeg rørte ved den. Det måtte blive en ommer. Denne gang deltog jeg i samlearbejdet med lampen. Det tog i alt tre mænd 2½ time at hænge lampen op - og så fandt jeg under oprydningsarbejdet en plastikdims, som faktisk burde være en del af lampen, men lige der gav jeg op. Jeg havde lys, og fik ikke stød, hvad mere kunne jeg forlange? At jeg ovenikøbet havde fået tre ekstra huller i loftet, skulle jeg ikke betale ekstra for.

Herunder vores hjemmelavede opslagstavle (sortmalet lærred) med billeder fra vores liv i Sri Lanka og vores kæreste familie og venner.
De sidste par uger er der nok gået 8-10 timer med indretning og håndværkere. Behøver jeg at skrive, at jeg bliver nødt til at være hjemme, mens de er her, nej, vel? Til gengæld betaler vi meget lidt i timen til håndværkerne.

Hos skrædderen

De dygtigste skrædderne har travlt i øjeblikket. Mange expats forlader Dhaka for altid og skal nå at have syet/kopieret et stykke tøj. Jeg tænkte, at det hele nok ville være nemmere, hvis jeg kørte til skrædderen, i stedet for at han skulle bruge tid på at komme til mig. Ja, det er historien bag billedet. For her ser I indgangen til en af byens gode skræddere. I kan lige se bagenden af et tohjulet motorkøretøj. Dét er syværkstedet. Ja, hvorfor ikke?

Næste lørdag kommer han hjem til mig med bukserne syet af 100% håndlavet råsilke. Han skal have 500 taka (42 kr.) for det. Silken har jeg selv skaffet. Det hele er meget anderledes og spændende og giver mig mange muligheder, men tiden og bøvlet med at rette til, vente etc. gør det altså mere attraktivt at gå på opdagelse i tøjbutikker. Vero Moda i Kolding City, watch out, jeg kommer snart.

Varme er relativt

Dhaka er kendt for sin høje luftfugtighed - især om sommeren. Sådan en dag som i dag er det noget vi snakker om. I dag har temperaturen ligget på 31 grader, men med en luftfugtighed på ca. 80% vurderes det at svare til cirka 40 grader. Sådan føles det også. Stella og jeg er lige vendt hjem fra klubben og var godt våde af sved, da vi kom hjem. Vi skal jo være bare lidt dækket til, når vi bevæger os udendøre, så vi sveder igennem.

Danmark er kendt for sin høje fugtighed. Eksempelvis kan den relative fugtighed på en forårsdag i Danmark variere mellem 40% RF og 100% RF. Om natten, når luften afkøles, vil den relative fugtighed stige til 100%RF, og der dannes kondens.

Varm luft kan rumme mere fugt, derfor føles en fugtighed her på 60%RF (i vinterhalvåret) og på 80-100% (i sommerhalvåret) som meget klamt og meget varmt.

Vejrudsigten time for time