Tilbage i Dhaka

Så er vi tilbage og samlet i Dhaka. Deeeeeejligt! Vi ankommer åbenbart også lige til det gode vejr. Regntiden har forrykket sig i år og har varet lidt længere ind i efteråret. Det har betydet varmegrader på over 35 grader og høj luftfugtighed. Siden vi landede har det været godt 30 grader og fuld sol, hvilket er en god overgang fra det danske og flotte efterår vi nåede at opleve, inden vi forlod Danmark.

Det er gået op for mig, at man møder et land allerede i lufthavnen. Måske endda allerede inden man stiger ud af flyet, hvor lokalbefolkningens adfærd afslører deres (kø-)kultur. Ankomsthallens renhed og glamourøsitet eller mangel på samme fortæller om klimaet, varme, støv og regn. Længden på køen ved paskontrollen fortæller frygtelig meget om bureaukrati eller ej. Forsinkelsen af bagagen fortæller om arbejdsmoral etc.

Vi mødte Bangladesh råt for usødet søndag morgen. Nå, ja, det er sådan det er at bo i Dhaka, tænkte jeg. Varme, trængsel, mennesker overalt, ventetid, ineffektivitet, støv overalt, manuelt papirnusseri etc. For sådan er Dhaka. Men vi var friske efter en god flyvetur og lod os ikke gå på.

Hjemme i lejligheden trådte vi lige ind i morgenrytmerne med morgenmad, skolebus, sollysets reflektering i de blanke gulve, air cons summen og kølighed. Hjem.

Det næstbedste - ud over at genforenes - var at komme i klubben, Nordic Club, og blive mødt med varme hilsener, knus og kram fra de øvrige skandinaviske medlemmer og personalet. Vi fornemmer virkelig, at der har været tænkt på os.