søndag den 12. december 2010

Dansker julefrokost

Kl. 13 lørdag var der inviteret til julefrokost for alle danskere i Dhaka. Jeg skal ikke kunne sige, hvor mange afbud der var, men jeg ved, at vi var tæt på 100 (inkl. babyer, småbørn, teenagere, unge, juniorer, seniorer og hvad vi nu ellers klassificeres under aldersmæssigt) samlet i haven.
Det undrede mig, da vi allerede tilbage i august fik invitationen, men det gav helt mening, da jeg så det overdådige julefrokostbord. For der må hen over efteråret have være fyldt kufferter fra Danmark til Dhaka op med sild, remoulade, ribbensteg, medister, rugbrød, ris a la mande og alt det andet, som vi ikke kan opdrive her i landet. Festudvalget må have foretaget et kæmpe koordineringsarbejde.
Herover ses "de unge" med Sarina ude på venstrefløjen. Der er pænt mange i hver aldersgruppe (de helt små, de lidt større, Stellas alder etc.), så alle har nogen at "hænge ud med".

En helt igennem festlig dag, hvor der blev leget og snakket på kryds og tværs.
Hov, jo én ting manglede: Julebryg. Fås det efterhånden på papkarton i Danmark?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar