Det tog mig lang tid at forhandle mig ned til en pris, som jeg fandt passende. At være hvid og at være kvinde er måske ikke de bedste forudsætninger for en god handel. I Sri Lanka pruttede jeg også meget om prisen på alt fra kartofler til sjaler, og dér endte det altid med en følelse af win-win, men ikke her. Her går det åbenbart ud på, at man skal forlade butikken med dårlig samvittighed over, at man har trykket dem så langt ned i pris, at man nærmest har taget brødet ud af munden på dem. Jeg vælger at være ligeglad. De tjener rigeligt på mig, det er jeg ikke i tvivl om. Pointen er at tænke i lokale forhold og timelønninger.
Jeg bruger dem dels som en pynteting og dels som sæbeholder (se billederne). Ideen med sæbeholder er tyvstjålet fra hende, som sælger natursæberne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar