Vi lander i morgen fredag. Lørdag skal vi lige tage os lidt sammen, for der gælder det om at få huset gjort rent, handle gaver og madvarer m.v., så vi er klar til at fejre Sarinas fødselsdag på søndag. 13 år. Teenager. Wauv. De sidste par år har vi fejret julen i Sri Lanka, så hun glæder sig til at fejre den i Danmark med nærmeste familie omkring sig.
Ugen op til jul skal gå med de sædvanlige aftaler, som vi har, når vi er hjemme: Frisør og tandlæge, og denne gang har vi også lige en bil, som skal ordnes. De sidste julegaver skal købes. Så ja, der venter os en dejlig tid, før vi samles med mine forældre rundt om julebordet og juletræet.
Jeg er usikker på min aktivitet her på bloggen, mens vi er i Danmark. Så kære læsere, som har fulgt os under flytningen fra Sri Lanka til Dhaka, under vores rejser i Asien, vores hverdag her i hovedstaden, fulgt vores glæder og desværre også en del tårer gennem 2010: Tak for jeres trofasthed og alle jeres mundtlige og skriftlige kommentarer (som jeg altid modtager med kyshånd).
Jens, Sarina, Stella og jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.
Kære Mia Hvilken skøn hilsen - glædelig jul og et lykkebringende nytår til dig og alle dine kære. Knus og mange tanker Elsebeth
SvarSlet