lørdag den 20. februar 2010

De første ladfuld møbler

Fredag kom vores møbler – på fire rickshaw med lad! Det var alt det, vi havde bestilt. De ringede som lovet. De kom til tiden. Servicen i top. Flinke folk. Ikke så underdanige som singaleserne, hvilket er fint. Den eneste kikser var, at sofaen havde en svedplet midt på den ene længe, de var meget beskidte, og den kunne ikke samles korrekt, så den måtte de tage med retur. Jeg snakkede i telefon med vores kontaktperson i forretningen, som lovede os en ny om 10 dage. Senere kom nogle mænd, som samlede reoler og skabe. Også som lovet, så alt i alt må vi sige, at de forstår, hvordan vi vil have det. I Sri Lanka kunne vi måske godt få en aftale, men alligevel vidste vi aldrig helt, hvornår de ville dukke op.

1 kommentar:

  1. Hej, rigtig spændende blog. Da jeg så billedet med Rickshaws fyldt med flyttegods var det simpelthen dejavu, fra min tid i Pathuakali, Bangladesh.
    Glæder mig til at følge med i jeres blog, det ser ud til at i har fået et fint hus og en god start. Lidt misundelig over at se de "varme" billeder når vi har sne og kulde her i Danmark.
    Hilsen Paul

    SvarSlet