God middag med parasitter som følge

Det hele begyndte faktisk med en fantastisk middag med oksebøffer og lige så fantastisk tilbehør hos nogle af vores nye venner. Under nydelsen og indtagelsen faldt snakken selvfølgelig på mad og hygiejne – især foranlediget af, at en af de andre gæster fik foræret ormepiller af værtinden. Hvilket dyr var dog så uheldigt? Svaret var overraskende. Ormepillerne var til ham som nyankommen tilflytter. ”Skal vi spise ormepiller?”, spurgte jeg forskrækket. Ja, det må jeg/vi selvfølgelig selv om, men den familie gjorde det, for den ene havde haft parasitter og var for øvrigt helt holdt op med at spise friske grøntsager og salater. ”Gisp, der er noget, jeg slet ikke har tjek på her”, tænkte jeg selvbebrejdende og mærkede lysten til straks at fare i tastaturet for at undersøge det nærmere. Det gjorde jeg næste morgen, men blev desværre ikke så meget klogere, andet end at orm forekommer hos små børn (også i DK) og ”især hos nogle befolkningsgrupper” i fattige lande. Hm, stadig med uro i maven besluttede jeg mig for at snakke med en læge.

Pigerne havde begge en aftale i dag med et internationalt lægebureau, fordi skolen er ked af, at de ikke er vaccineret mod tuberkulose (som den danske læge ikke anbefalede os at blive vaccineret mod). Efter at de begge var erklæret sunde og raske og ikke tuberkulose-ramte kunne jeg endelig komme med alle mine spørgsmål til vand og hygiejne her i Dhaka:

Må jeg skylle min tandbørste i vandhanevandet? Nej, det må jeg ikke.

Må jeg skylle mit frugt og grønt i vandhanevandet? Ja, men så skal jeg også efterskylle i destilleret vand med en lille smule klorin i. Salat er svært at rense.

Skal jeg have en ormekur hver sjette måned? Nej, det bør ikke være nødvendigt. Desuden er der mange andre smittekilder til orm end vandet fra hanen (betryggende!).

Og så mit sædvanlige tricks i forsøg på at få det ærligste (og mest brugbare) svar: ”Hvad gør du og din familie selv, doktor?”. Vi vasker alt vores frugt og grønt med sådan et specielt middel, som kun kan erhverves i England (hvor hun er fra). Shit, det svar stemmer overens med, hvad de fleste andre danskere gør hernede: De vasker deres frugt og grønt i en speciel grønsagssæbe, som man kun kan købe i Bangkok. Great!

Så fluks efter lægebesøget blev maiden instrueret med adskillige gentagelser, tydeligt kropssprog og fysisk gribe fat i de rette ingredienser: frugt, grøntsager, balje, pege på vandhanen og derefter baljen ind under drikkevandsbeholderens hane og og og og klorinen – en kapselfuld til 5 liter vand. Hun ved ikke, hvad 5 liter er, så vi måler vand op i baljen og jeg regner og reagerer – det bliver til ½ kapsel fuld til baljens cirka 2½ liter vand. Puhha, næste skridt? At surfe på nettet om grønsagssæbe. Mon det fås i DK?

PS. Nogle af jer undrer jer måske over, hvordan man kan lave mad uden at vide, hvad en liter er, men denne mangel på integration af regning og matematik i kogekunsten genkender jeg fra vores tidligere maid og andres maid også. De regner fx mængden af ris i riskopper (en kop til 5-6 personer).