Så er vi her

Så er vi her - efter to mindre flyveture. Vi ankom mandag middag og blev hjulpet igennem visa-kontrollen, så vi fik turistvisa til en måned i stedet for kun 14 dage.

Så er vi her - med en noget anden udsigt end i Kandy. Det er lige fra den ene yderlighed - den grønne jungle med dyrerne - til den anden - betonmurer og biler uden foran lejlighedskomplekset. Men det vidste vi, og sådan er det.

Så er vi her - med vores kat, Lotus. Katten forekommer noget fornærmet over, at vi sådan kommer og indtager lejligheden og lægger beslag på maiden, Usha. Den vil ikke rigtigt snakke med os endnu. Stella har til gengæld fået nogle mærkelige røde pletter på kroppen, og de klør, når hun bliver varm under tøjet. Hm, er der en forbindelse mellem disse pletter og katten???

Usha er lige så smilende i virkeligheden som på billedet i det tidligere indlæg. Hun taler et anderledes engelsk og blandt andet udtaler hun f som p, hvilket får ordet "fruit" til at blive til "prut", men nu ved vi det. Hun laver fantastisk mad. Aldrig har jeg set pigerne spise så meget. Modsat i Kandy, hvor vores maid blev hjemme i huset og gjorde rent, vaskede tøj og lavede aftensmad, mens jeg handlede, har jeg her aftalt med Usha, at hun finder på, handler og laver aftensmaden ved siden af rengøringen og vask af tøj. Det kan lade sig gøre, fordi der ligger et velassorteret supermarked 5 minutters gang herfra, og fordi lejligheden er så lille og dermed hurtig at rengøre. Ushas mødetider er også anderledes. Hun møder kl. 09.00 - med mindre hun handler på vej til arbejde - og går hjem kl. 18.00 - fem dage om ugen. Det tror jeg bliver godt for alle parter. Ren luksus.

Så er vi her - i lejligheden i Dhaka. En tom lejlighed, som vi selv skal udstyre med køkkenting og møbler. Derfor har dagen i dag, tirsdag, stået på shopping og shopping og looking. Desværre ser det foreløbigt ud til, at vi kan få færre ting end i Kandy, som inden for det sidste år fik nogle gode supermarkeder med alle mulige forskellige varer. Her skal vi på markedet, og det betyder leden i varme, støv, roderi og én stor gang prutten om priserne hele tiden.

Til gengæld var det en overraskende positiv oplevelse at gå i et par møbelhuse. Det er vist vanen at få sine møbler lavet hos en snedker på disse kanter, men før kontakt til snedkeren, der for øvrigt har lavet vores senge - lejlighedens eneste møblement - ville vi på besøg i et større bolighus, Otobi, a la Idemøbler i DK. Det bør alt andet lige være nemmere at købe møblerne som beset. Hvilken stol skal vi tage?

Skal det mon være denne sofa?

Her indgangen til møbelforretningens børneafdeling. Ret fancy med vand, tog m.v.

Så er vi her - i en by, som åbenbart kan byde på flotte, håndlavede kurve til forholdsvis få penge. Her et billede fra butikken og nedenunder et billede af det, som vi endte med at købe.

Kurve fra forretningen Sally Ann

PS. Hvilken sofa og stole vi ender op med at købe, hører I om senere. I skal ikke snydes ;-D