Hele årsagen til at vi skal bo i Dhaka ligger jo i Jens' job - at bygge et vandrensningsanlæg i udkanten af Dhaka by. En kontrakt som MTHøjgaard vandt sidste år, og som siden da har bevæget sig gennem de nødvendige og relevante kanaler for godkendelse og udmøntning. Det kan lyde som ren og skær sagsbehandling og papirnusseri, men for vores familie er det væsentligt at følge kontrakten fra instans til instans og hele tiden vide os sikre på, at den går igennem. For et par uger siden gjaldt det Dhakas svar på økonomiudvalget, hvilket er en milepæl. I dag er det så blevet officielt, at kontrakten endeligt skal underskrives af Dhaka Wasa (bygherren), Danida og MTHøjgaard den 11. februar 2010 i Dhaka.
Så jeg smiler, mens jeg skriver dette; glad for, at formalia er på plads og vores skæbne dermed beseglet.
PS. I skal nok få mere at vide om projektet senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar