Men det er da bare slet ikke det, som jeg vil fortælle jer. Det vigtigste er jo, at Sarina siden i fredags har taget et kilo på, og at maden netop giver hendes krop det, den skal bruge for at hele hurtigere. Det er bare så godt. Og fuld fortjent efter at have spist op til otte gange dagligt.
Jeg tør næsten ikke tro, at vi er over alle bakketopperne. Gosh, hvor har jeg ønsket det mange gange, uden at der skete andet end at nye bakker dukkede op. Eller som en af vores venner skrev til mig: Sarina fortjener at opleve, at det lys hun ser for enden af tunnellen ikke er et modkørende tog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar