Det er på sin plads at undskylde over for alle jer læsere, som ikke kender os så godt, og som læser bloggen her for at høre om Dhaka - og så ender I med at sidde midt i en længere sygehistorie, der absolut intet har med Dhaka at gøre. Andet end at dér bor Sarina og jeg normalt sammen med Sarinas far og lillesøster. Og dér længes vi efter at komme til, når Sarina engang bliver rask. Så bær over med den drejning bloggen har fået her i sommers. Her fra og bag ud kan du læse om vores hverdag i Dhaka. Bloggen er bare så godt et sted at informere vores familie og venner og bekendte, som følger sygdomsforløbet.
Sarina (fotograferet for nylig under et hjemmebesøg) med hendes fire bamser for hver af de fire operationer, og en enkelt bamse for alle de CT-scanninger med kontrastvædske, som hun har gennemført. Den sidste bamse har hun foræret til sin lillesøster. Til venstre i billedet ser I en lille leopardpose og en slange. Den gemmer en pose med betændelse, der drænes fra en byld nær hendes lever i højre side. Den er netop i dag fjernet - læs næste indlæg.
Farvel til denne blog
-
Jeg oprettede denne blog, fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg har nu i
flere år nydt at blogge, og familie, venner og bekendte har spurgt mig til
råds om a...
14 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar