Det er dét jeg kan lide

I går var en ganske almindelig tirsdag. Nej, det var det ikke, for der er ingen almindelige tirsdage her. Og det er jo netop det jeg kan lide ved at være udstationeret. Én ting er rejserne, der i den grad sætter krydderi på tilværelsen, men som bekendt gælder det mest at alt om at holde af hverdagen (som Dan Turéll sagde).

Dagen begyndte ellers meget, meget koldt. 10 grader. Puhha, det var koldt at vente på skolebussen. Så der måtte lige en ekstra trøje og strømper på kroppen, mens jeg sad ved den bærbare. Det er egentlig rart sådan at kunne tage tøj på, ikke gå og svede hele tiden. Bengalerne selv synes, at det er ekstremt koldt, men de har jo heller aldrig prøvet temperaturer under frysepunktet.

Den første positive overraskelse var en gæsteunderviser på body toning holdet, der var ændret til en time med zumba. Herligt at danse og ryste kadaveret til god musik med gang i den.

Herefter en tennislektion, hvor fokus var på at serve (hvilket bare ikke går ret godt, skulle jeg hilse at sige). Ingen serv, ingen tenniskamp. Det siger sig selv. Så jeg må kæmpe videre, mens jeg heldigvis stadigvæk synes, at det er skægt.

Hjem og spise frokost, denne dag med følgeskab af Jens. Så ud og handle lidt af hvert. Jens har kun én langærmet trøje med, så jeg måtte i "tøjlageret/butikken" Artisan. 750 taka/60 kr pr trøje i god kvalitet med uld, så jeg købte to. Tilbage til den bærbare igen. Vi har gang i flere rejser her i foråret, så en del tid går med at lede efter hoteller og flybilletter. Og så skriver jeg på et engelsk manus om selfcoaching.

I mellemtiden besluttede Stella sig for at mødes med nogle veninder og spise sammen med dem. Sarina besluttede sig for at tage i klubben og spise, mens Jens og jeg kørte på skolen til informationsmøde med forældre til alle tre femte klasser om et afsluttende projekt, som vores børn skal udarbejde hen over foråret. På vejen hjem hentede vi Stella og mødtes med Sarina i klubben.

Dér viste sig at være flere til BBQ aften, så der var løftet stemning og gensynshilsen efter juleferierne. Jens kørte hjem med pigerne, mens jeg tog et glas rødvin mere ,-)

Tirsdag blev en dag med en række af mere eller mindre planlagte aktiviteter og gøremål krydret med impulsive tiltag, så dagen endte med at indholde både noget fagligt, sportsligt og socialt. Sådan sker det heldigvis mange af vores dage, så ja, jeg holder mest af alt af hverdagen i Dhaka.