Vi har haft brand i lejligheden

...men vi har det fint.

Natten til onsdag vågnede vi 1:28 ved en anderledes lyd...røgalarmen. Jeg blev bange, da jeg så, at der var lys under soveværelsesdøren...vejen hen til pigernes værelser. Jens beroligede mig med, at han havde ladet lyset brænde, fordi han skulle op og se håndbold. Jens' afslappethed forsvandt til gengæld, da han åbnede soveværelsesdøren ud til stuen/alrummet, lyden fra røgalarmen slog igennem, og han så flammerne. Arbejdsfordelingen faldt os naturligt: Jens forsøgte at få et overblik og finde vand, mens jeg fik vækket pigerne (Sarina siger, at jeg sparkede hendes dør ind og brølede "Brand". Sådan husker jeg det ikke selv) og guidet dem ned til underboerne. Heldigvis vågnede pigerne med det samme og var helt med på, at de skulle ud af lejligheden med det samme - også selv om de kun var iført nattøj.

På det tidspunkt var vi egentlig begge rolige igen, fordi ilden i sofaen så tilpas koncentreret ud til, at den kunne slukkes. Da jeg kom retur bøvlede Jens gevaldigt med at slukke ilden. Underboen kom til med vand og spand, og jeg begyndte at åbne vinduer og døre i lejligheden. Lejligheden var sort og luften tyk af røg. Følelsen af røgen i halsen og lungerne forbavsede mig. Jeg kunne kun gøre én ting ad gangen i lejligheden, så måtte jeg ud på en af balkonerne og trække luft, og så ind igen og åbne et nyt vindue. Jens og underboen måtte gøre det samme.

Da ilden var slukket, og vi stod på en af balkonerne og ventede på, at røgen lagde sig, fandt vi ud af, at ilden skyldtes en overophedet varmepude. Da vi om aftenen var gået i seng havde vi sat en myggeketcher til opladning i en fordeler. I den fordeler sad desværre også stikket til en varmepude, der lå på vores sofa.

I går var så rengøringsdag. Alle de små ting i lejligheden som bøger, nips, papirer etc. er blevet vasket af og samlet inde i soveværelset. I dag, torsdag, kommer der et hold malere, som i første omgang skal vaske lofter og vægge ned i vores stue/spisestue/kontor-alrum (tre rum, der hænger sammen). På søndag og mandag kommer de og maler. Pigernes værelse og soveværelset ser ud til at kunne nøjes med en omgang rengøring. Røglugten i lejligheden er slem, men skaderne er til at overse.

Da vi tidlig morgen lå i vores senge, med pigerne sovende nedenunder hos underboen, og hjernen begyndte at spille sammen med hjertet kom alle hvis'erne selvfølgelig: Hvad nu hvis pigerne havde været alene hjemme? Absolut ikke godt. Ingen af dem hørte røgalarmen. Hvad nu hvis det var sket på et af pigernes værelser? Absolut ikke godt, for der var ingen røgalarmer (det er der nu!). Hvad hvis vi slet ikke havde haft røgalarmer? Ja, det ved vi så ikke rigtigt, men tilsyneladende absolut ikke godt. Vi er i alt fald lykkelige for, at vi havde det.

Herunder ses, hvordan ilden lige nåede at slikke loftet. Alle lofterne i de tre rum er grå og tilsodede nu. Sarina synes, at det ser sejt ud. Det lugter til gengæld ikke spor sejt, skulle jeg hilse og sige.