Denne elektroniske tennisketcher er en "myggedræber". Den er i øjeblikket vores kæreste eje og brugsgenstand. For for søren hvor er her pokkers mange myg (jeg kunne have skrevet nogle meget grimmere ord i denne sætning). Vi er ved at få spat. Jeg kom til at grine i forgårs, da jeg så Jens sidde foran fjernsynet med magten i den ene hånd og tennisketcheren i den anden - kampparat! Især efter mørkets frembryd er de her. Det er utroligt, at bestanden tilsyneladende er så konstant, for på stort set intet tidspunkt i løbet af dagen er der åbent ud til det fri, uden at der er myggenet for.
Jeg ved ikke, om I kender den. Den lades op direkte i stikkontakten. Man sætter den på "on" og aktiverer den, mens man slår ud efter myggene. Når myggene rammes, får de en gang elektrisk stød og falder døde til jorden. Hertil hører lyden, der kommer, når myggen får stød. Meget anti-buddhistisk! Men nu bor vi jo også i et muslimsk land. Jeg vil rundt regnet gætte på, at vi tilsammen slår en ca. 50 myg ihjel hver aften.
Måske I skulle have en hver? Det ville ikke være noget for Pierre, myg elsker ham overalt på jorden:) Spændende at høre om jeres nye liv, lyder til at være meget anderledes men mon ikke også der bliver hverdag, og myggene en dag får lov til at sværme "i fred"? :) :) Knus fra Elsebeth/Colorado
SvarSlet