Dubai

Foran verdens højeste tårn, Burj Khalifa, på 828 meter. Desværre viste der sig at være udsolgt for adgang til tårnet de tre dage, vi var der.

Vi har flere gange snakket om at besøge Dubai. Efter nytår og på vejen fra Danmark til Dhaka gjorde vi alvor af snakken og tog tre dage i byen. Det skulle vise sig at være for få dage for os til at opleve denne meget anderledes by. En by i skærende kontrast til Dhaka. Dubai er ren, flot, velordnet, imødekommende, serviceminded, har tilsyneladende alt hvad hjertet kan begære og masser af rigdom. Til gengæld fandt vi ikke meget sjæl. Historie fandt vi i de sheikklædte mænd, nogle med op til seks koner.

Meget praktisk at man sådan kan køre gennem byen med 110-120 km i timen, men jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det er synd og skam, at man under planlægningen af byen, hvor der sandsynligvis ikke har været økonomiske, miljø- eller pladsmæssige hensyn at tage, ikke har tænkt mere innovativt og miljørigtigt i byplanlægningen. Byen bærer først og fremmest præg af at være bygget i et land, hvor benzinen koster forsvindende lidt. Og af rige folk, som har ønsket hver sin bygning med hvert sit særpræg. Sidstnævnte gjorde dog arkitekturen og helhedsbilledet varieret og interessant. Vi havde behageligt vejr med kølige aftener og varme eftermiddage og jeg tænker, at der må være et dejligt klima meget af vinterhalvåret, men de fleste restauranter synes at være indendøre.
Vi boede i en lejlighed på Four Points By Sheraton. Lækker, lækker lejlighed og hotel tæt på finanskvarteret og Dubai Mall. Byen har ikke noget decideret centrum.
Stuen og spisestuen. Plads var der masser af. Tre badeværelser. Fantastisk rart, når vi har to piger med.
I Dubai Mall har de udover et kæmpe integreret akvarium, to vandfald og så lige en skøjtebane. Herunder ses pigerne i grå trøjer løbe lystigt hen over isen. I dette indkøbscenter så jeg en burkaklædt kvinde komme gående med cirka 10 poser fra forskellige designerbutikker. Ja, hvorfor ikke have noget smart tøj på inden under den sorte dragt?!
Mall of the Emirates måtte vi besøge, for i dette indkøbscenter findes en skibakke. For cirka 250 kr. pr. hoved købte vi to timers adgang til skibakken samt leje af skiudstyr og -tøj. Udmærket skibakker - for der var reelt to bakker, den ene mere stejl end den anden - med absolut god sne. Bakkerne var selvfølgelig ikke så lange, og det var en kold fornøjelse, men rigtig, rigtig skægt. Faktisk er det et godt sted for begyndere. Der var der for resten også to begynderbakker, hvor man kunne lære at stå på ski. Privattimer var der også mulighed for at få.
Her ses vi ved hytten, hvor de serverede varm cacao, men ingen Jægerthe, konstaterede Jens.
Lige uden for skihallen lå denne restaurant med ild i pejsen (=fladskærmen) og tysk-østrigsk interiør. Her spiste vi frokosten, inden Jens - ja, I tror, det er løgn - købte skitøj. Vi kom direkte fra kolde og snefyldte Danmark og flyver til varme Dubai og står på skøjter, løber på ski og køber skitøj!
Den ene dag blev tilbragt ved Atlantis - for enden af Palmen. Her betalte vi den nette sum af 1300 kr. for at tilbringe en dag i et vandland med pool og adgang til stranden. Et lækkert sted med gennemført stil fra yderst til inderst.

Herunder ses broen, der fører den kommende metro fra bymidten og ud til palmespidsen. Vejen til Atlantis går under vandet, så palmen tager sig korrekt ud overfra! Jep, som jeg nævnte tidligere, har der vist ikke været mange økonomiske hensyn at tage undervejs. Når der er sagt A, siges der også B.
Herunder den ene af vandrutschebanerne, der først og fremmest kan beskrives som "et frit fald", hvor man ikke mærker selve banen. I det man glider ud over rampen, falder man ligesom bare ned i et hul - eller rettere ned i kisten, mummiekisten.
Herunder et af poolområderne med stranden i baggrunden.
Herunder ses stranden med det syvstjernede hotel, Burj Al Arab i horisonten.
Vi kunne ikke lade være med at kigge på byen med expatsøjne og spørge os selv, om vi ville synes om at bo her som expats. Stella elsker alt bekvemmelighed og luksus, så hun ville umiddelbart svare ja. Sarina ser mere gennem glamouren og svarer, at det afhænger af skolen. Jens og jeg hæfter os ved, at man vist ikke kan gøre meget ud over at tage i ørkenen eller shoppe i byen. Man er låst i byen, modsat Sri Lanka, hvor vi kunne tage på weekendture i bilen. Det er nok det vi foretrækker, at kunne køre ud i naturen og opleve strand, bjerge m.v.

Byen er fantastisk. Jeg prøvede for første gang i mit liv censorstyret sæbedosering ved en håndvask, et busstoppestedhus med air condition, et løbebånd med integreret TV-skærm, det største mall etc. Fascinerende.

Som jeg indledte med at skrive, så var tre dage ikke nok til os. Jeg ville gerne have haft set det gamle Dubai. Vi ville gerne have været inde i Burj Al Arab, men det krævede et hotelophold eller en restaurantreservation, og vi havde lige spist på det tidspunkt. Ørkensafari blev fravalgt. Og så kom vi jo ikke op i tårnet. Vi ville også gerne have spist aftensmad i Central Village, et restaurantsområde tæt på lufthavnen, hvor man må sidde udendørs og nyde alkohol. Og jeg ville gerne have shoppet MEGET mere.