Sarina indlagt på intensiv

Tekst til billede: Sarina har lungehindebetændelse og arbejder for ikke at få lungebetændelse ved at bruge iltmaske 5 minutter i hver vågen timen. Ind imellem fløjter hun i en speciel lungefløjte - igen for at undgå at væsken i hendes lunger danner betændelse. Alternativet var respirator. Den slap hun for, fordi der blev trænet så intensivt.

I sidste indlæg, den 6. juli, skrev jeg, at Sarina blev erklæret rask. Siden har I ikke hørt fra mig, for siden har vi "boet" på intensiv på Kolding Sygehus. Sarina fik store (større end i de foregående dage) smerter i maven natten mellem den 6. og 7. juli. Jeg tilkaldte lægevagten, som straks henviste til sygehuset. Tidligt morgen - paradoksalt nok en meget, meget smuk og stille og klar morgen - blev Sarina indlagt på sygehuset. Kl. 9 blev det ved en ultralydscanning konstateret, at hun havde tarmslyng i tyndtarmen samt flere bylder. En bakteriereaktion efter blindtarmsbetændelsen. Dén dag nærmest skreg hun sig igennem med smerter indtil kl. 18, hvor hun endelige kom "akut" på operationsbordet. 3½ time tog operationen, og jeg fik et mindre chok, da jeg så hende på opvågningsstuen. Hun var omringet af læger, sygeplejersker og maskiner og pakket godt ind i ledninger. Hun var langt væk. Lægen forklarede mig, at hun led af blodforgiftning og så sagde hun en masse andre ting med en alvorlig mine. Jeg kunne ikke høre, hvad hun sagde, fordi billedet af Sarina larmede så meget i mit hoved.

Næste dag var Sarina halvvågen, men havde den mest underlige ansigtskulør, jeg nogensinde har set. Askegrå/gul. Hun havde mange smerter, forklarede de. Så de lagde en epiduralblokade til at dække smerterne i maveregionen. Men den kunne ikke tage hendes smerter, uanset hvor meget de skruede op. Sarina blev mere og mere gulig og gennemsigtig, samtidig med at hendes mave voksede. Sygeplejersken tilkaldte lægerne og så stod jeg der igen. Foran to læger, som forklarede mig, at det var nødvendigt med en tredie operation, for de var nervøse for, hvad der skete inden i hendes mave. På det tidspunkt havde Sarina så mange smerter, at hun klagede, hvis vi rørte den seng, hun lå i. De blå mænd (=lægerne) tog Sarina med til operationsgangen igen. Denne gang skar de hendes mave op. De foregående gange havde de opereret med kikkert. Og denne gang fandt de synderen: et lille stykke afføring. Sandsynligvis et levn fra første operation. Og de fik lappet yderligere på tyndtarmen, som kirurgerne havde beskadiget under operation to.

Efter de sidste to operationer led hun primært ud over blodforgiftningen af bughulebetændelse. Sarina har siden kæmpet mod diverse betændelsestilstande samtidig med at hun forsøger at få gang i hendes krop igen. Hun gik sine første skridt sammen med sin far i går. Hun har kolik-agtige forhold i sin mave, fordi tarmene ikke er vant til mad. I skrivende stund er hendes største udfordring en lungehindebetændelse, som hun forsøger at blive fri for ved at bruge iltmaske 5 minutter hver time med efterfølgende host, så slimet kan komme op af hendes lunger (se billedet ovenfor). Hun skal kunne spise, fordøje og få det ud igen, inden hospitalet slipper hende. Endnu spiser hun ikke rigtigt noget, og hendes kræfter er få. Der er masser af fremskridt i øjeblikket, og dem forsøger vi at fokuserer på.

Dét, der varmer mest er alle de hilsener Sarina får via Facebook og vores mobiler. Vores venner og familie er fantastiske til at række en hånd frem og servere aftensmad for os, passe Stella, sende blomster til Sarina etc. TAK!

Jeg skal nok bestræbe mig på at være bedre til at skrive her på bloggen, så I kan følge med.