Sidste nyt om vores flyttegods.

Mandag den 13. juni 2011 pakkede og hentede flyttefirmaet Homebound vores ting. Her i søndags, den 3. juli (3 uger efter), fik vi at vide, at Bangladesh havde tilladt eksport af dem. Ja, det er sådan, det fungerer med forsendelse af personlige ejendele til og fra landet...når det går godt. Jeg kan en frygtelig masse historier om, når det ikke går godt, men dem skal jeg nok spare jer for. I mellemtiden har vores ting ligget i kasser på Homebounds lager i Dhaka, og efter i søndags kunne de begynde deres vej til havnen i det sydlige Bangladesh og derfra videre til havnen i Århus, hvorfra det køres ned til os.

Vores første læs med personlige ejendele fra den 23. maj 2011 er lige nu på vej over det store hav og har forventet ankomst til Århus omkring den 20. juli. Så skal tolderne lige have en mulighed for at kigge på det, og vi får det sikkert omkring 1. august, godt 2 måneder efter forsendelse. Det lyder måske okay hurtigt, men fakta er, at det kunne have foregået meget hurtigere, hvis Bangladesh ikke var så bureaukratisk indrettet. Anyway, vi savner ikke vores ting, og vi skal i gang med at bryde ned her i huset, så vi har ikke plads til alle tingene. Så alt i alt passer det jo fint sammen.

Rejsen retur til Danmark

Billederne her er taget klokken 2 tidligt mandag morgen den 20. juni 2011. Vi havde på grund af antallet af kufferter fået lov til at låne en ekstra bil og chauffør. Bilash til højre var vores egen chauffør. 9 kufferter og 6 stykker håndbagage blev det til.

Der var stille i bilen, da vi kørte gennem Dhakas gader for sidste gang. Ingen tårer, men heller ingen smil. Måske en form for afklarethed. I alt fald en accept af situationen.

Rejsen hjem gik som planlagt. Vi fik lidt sved på panden, da vi skulle skifte tog på Københavns hovedbanegård. Det er ikke sådan bare at skifte tog og perron, når man kun er fire mennesker og otte arme til 15 stykker bagage. Havde vi ikke fået hjælp af en venlig DSB medarbejder, havde vi vist ikke nået toget til Jylland.

Sidste dag i Dhaka

Klokken er 8 om morgenen, og jeg er den eneste i familien, som er vågen. Det er vores sidste dag i Dhaka. Lejligheden føles tom uden vores ting, og klubben føles tom, nu hvor flertallet er rejst hjem på ferie eller har forladt Dhaka for good. Så det er tiden at rejse for os også. Vi håber på en sidste gang tennis (hvis vejret tillader det) og tager vores sidste middag i aften i klubben. Pigerne skal på skolen en sidste gang. Ellers har vi ikke de store planer ud over at pakke kufferterne selvfølgelig.

Ny identitet

Mit navn er Mia Bastrup... Hvad der kommer herefter i præsentationen af mig selv vil ændre sig radikalt her om en lille uge, når hele familien tilmeldes folkeregisteret. I dag er jeg expat (udenlandsdansker), spouse (medfølgende ægtefælle uden arbejdstilladelse), forældre i AIS/D (pigernes skole), og medlem af The Nordic Club (hvilket for mig har været ensbetydende med socialt samvær, råhygge, afslapning, sol, varme og daglig sport).

På tirsdag bliver jeg arbejdsløs dansker, forældre i en, måske to skoler, medlem af SKAT, licensforeningen, forsikringsselskabet, PostDanmark, Telia, Kommunens renovationsafdeling, måske en fagforening, et fitnesscenter, FDM... og ejer af en "self-driven car". Et udtryk der dækker, at man selv kører sin bil. Dét sidste glæder jeg mig til. Min egen bil og min egen cykel. Kun at skulle koordinere med mig selv, hvornår jeg vil køre hvorhen, i en trafik hvis logik jeg bedre forstår.

Lige NU pakkes det sidste ned i kasser

Billederne her er taget for få minutter siden. Homebound er her for at pakke vores sidste ting. Vi sendte tre kasser den 23. maj.

Pigerne har gjort et fantastisk stykke arbejde med at sortere, give væk, smide ud og fordele mellem flyttekasser og kufferter. Sarina har endda prøvepakket sine to kufferter og konstateret, at hun har 28 kg - altså to kilo mindre end hun må. Nu må vi andre se, om vi kan leve op til hendes præcision og undgå overvægt. Stella er jeg ikke nervøs for. Hun rejser altid med meget lidt og har så absolut den mindste kuffert. Jeg er mest nervøs for mig selv. Jeg finder altid liiiiige noget, som skal med i den i forvejen fyldte kuffert. I hører nærmere på søndag, hvor kufferterne skal være pakket sent aften.

Så er det officielt

Post Danmark registrerede i går vores ankomst til Danmark den 21. juni 2011. Folkeregistreret kender ikke til vores eksistens endnu, da de kræver personligt fremmøde. Det vil vi også gøre den 21. juni, så vi kan få os nogle nye sygesikringsbeviser. Fra den dag af vil vi atter være danske borgere - ikke kun statsborgere.

Som billedet fortæller, så er pakningen begyndt her i lejligheden. Pakningen er blevet fremskyndet, da firmaet alligevel skulle have nogle containere fyldt op. Det giver os mulighed for at få vores ting forholdsvist hurtigt efter vores ankomst til Danmark.

Jens og jeg er netop blevet opgraderet hos Qatar, så vi må have henholdsvis 40 og 35 kg med hver i flyet. Pigerne må have hver 30 kg med, og det er de tilsammen 135 kg vi må have med fordelt i kufferter, når vi letter herfra landet. Resten skal vi have pakket og sendt hjem dels nu, og dels pakker vi en sidste kasse, når vi kommer tættere på afrejsedagen.

Pakkeriet hjælper med at gøre den officielle registrering og flytningen realistisk i vores små hoveder, som vist ikke helt kan finde ud af det.