Ferielukning

I dag rejser familien på ferie til Danmark, så bloggen her holder ferielukket de næste uger. Ha' det godt så længe og husk at holde af hverdagen!

Vores ejendele er kommet

I går kom de. Vores ejendele fra Sri Lanka fordelt i fire større trækasser. Og alt var denne gang bare, som det skulle være. Ingenting var rodet rundt, ingenting var taget, og intet var gået i stykker. Fordi vi havde pakket ned i trækasser, var tingene stort set også rene. Herligt, herligt. Pigerne var åbenlyst glade for at se deres ting igen og begyndte straks at indrette sine værelser. Vi mangler stadigvæk at få nogle møbler fra snedkeren, så ikke alle ting kunne komme på plads i går, men det skal nok ske... når vi engang kommer retur i næste måned. Så kommer vores gardiner også... og vores sofa.

Ellers kan vi fortælle, at lejligheden fungerer fint. Jens vurderer, at den er ca. 200 km2. Personligt nyder jeg, at vi alle fire bor på samme etage inden for kort afstand. Vi er sammen, selv om vi er i hver vores rum. Kontormøblerne har vi placeret i et gangareal mellem pigernes værelse, så kan vi rigtigt sidde her og høre to forskellige slags musik på én gang! Pigerne har hver sit badeværelse, hvilket er yderst praktisk. Og vi har vores egen voksenafdeling. Den sammenhængende spise- og dagligstue forbinder værelserne. Udmærket indretning.

I skal nok få billeder at se, når indretningen er nogenlunde på plads... engang ultimo næste måned.

Dyt, båt, snot og hot

I Kina bøvser de efter maden, hvad gør de i Dhaka?

De dytter og båtter i et værk. På 500 meter kan en bengalsk bilist finde på at dytte 20 gange, for enten bare at fortælle, at han kommer kørerende, eller for at fortælle at alle andre skal flytte sig, for her kommer han kørende.

De piller næse. Især mændene har en tendens til ÅBENLYST at stikke en finger HELT op i næsen og rode rundt i længere tid. Trække "skatten" ud af næsen og ÅBENLYST nærstudere den, for så igen ÅBENLYST at kigge sig søgende omkring efter et sted at placere den. Jeg ved godt, at det man fokuserer på, får man mere af, men jeg synes altså bare, at alle mænd render med en finger op i næsen - især når vi sidder i kø på vejene.

Nu vi er ved menneskets ekskrementer, så er de også rigtigt gode til ÅBENLYST og med lyd at trække løst snot op fra lungerne og ÅBENLYST forme det i munden, før de spytter det ud hvorsomhelst. Ufatteligt hvad de kan få op fra lungerne - og hvilke lyde det kan give.

Den sidste ting som for mig kendetegner, at vi er i Dhaka er "powercut" altså strømsvigt. Gosh, hvor det sker tit og i lange perioder. Vaskemaskinen, risteren, mikroovnen, støvsugeren og air conditionen stopper, lyset ryger, og løbebåndet i klubben stopper brat, så man ryger forover og nær ender med et aftryk af stopknappen i panden. Nu har vi i det mindste fået lavet det sådan, at internettet herhjemme stadigvæk virker. Takket være en ups'er.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde ovenstående. Jeg ville jo gerne, at jeg kunne sige, at det er konstateringer, men jeg kommer jo her med mine dansk/singalesiske briller og undres og kan vel netop i min undren beskyldes for at være dømmende. Anyway, der er nok ikke nogen af tingene, som jeg vænner mig til.

Læder, læder, læder

Læder er tilsyneladende et andet håndværk, som bengalerne er gode til. I sidste indlæg omtalte jeg porcelæn, som også fremstilles i Sri Lanka, men læder er godt nok en sjælden vare i Sri Lanka. Så det er godt for syns- og lugtesansen, når vi går i udvalgte butikker på både markeder og i byen og finder større udvalg af lædervarer.

Her billeder fra brugskunstbutikken, Aarong, som vel nærmest kan sammenlignes med et mini Magasin, altså en forretning med orden i sagerne, air condition og vare, som er støvet af (!). Her kan du finde lidt af hvert - blandt andet et stort udvalg af smykkeskrin af i læder og en masse silkeproduktioner til bolig og kroppen.

Her fra herretøjsafdelingen
Er du kreativ anlagt eller vild med et eksisterende læderprodukt, så kan du få fremstillet lige det du vil hos læderforretningerne på markedet. Fortæl hvad du vil have, præcist hvordan det skal se ud, så får du en pris og en vare. Herunder et billede af en magasinholder, som kan fås i alle farver fra sort over lilla og bordeaux til koskind.

Jeg afleverede mine ynglingssandaler i går til en af lædermændene på markedet og gav ham tiden, mens vi er i Danmark, til at fremstille en kopi. Korkhælen havde han ikke materiale til, men så fandt han et andet materiale, som han beklæder med læder, så får sandalen lige et lille design-tvist der. Spændende at afhente dem om en månedes tid. Pris: 215 kr.

Porcelænsmarked

I Bangladesh fremstilles andet end tøj. Tilsyneladende er porcelæn også en indkomstkilde for landet. Nord for Dhaka - i Tongi - ligger der et "porcelænsmarked" bestående af en masse gyder med halm, døde/halv- og hellevende høns, stank af urin m.v. Her kan du simpelthen vade ind fra hovedvejen og købe en tallerken til H.C. Andersen-stellet, en del af det norske porcelæn Wik & Walsøe, måske også lidt fra svenske Rörstrand og en masse andet. Prisen ligger typisk på 5-10-15 kr. pr. del. Det samme kan købes her inde i området, Gulshan 2, hvor vi bor, men her betaler du op til tredobbelt pris. Hvis du gerne vil have nogen af de skandinaviske mærker på dit spisebord, så skal du være tålmodig og helst lide af samlerinstinkt, for du kan ikke bare gå ind og købe 12 kopper med tilhørende tallerkner. Hvis det er ønsket, skal du hele vejen rundt i Dhakas utallige porcelænsbutikker. Pigerne og jeg fandt tallerkner, fade m.v. på markedet. Jeg syntes, at det var en anderledes og sjov oplevelse. Pigerne syntes, at det var forfærdeligt - især Stella "var ved at dø".

Skolebusser

Skolebusser er et udbredt fænomen både i Sri Lanka og i Bangladesh. Bangladesh har dog en helt speciel udgave: En rickshaw skolebus - meget miljøvenlig!

Nyhedsbrev fra Stellas klasse

Her en kopi af det elektroniske nyhedsbrev, som Stellas klasse åbenbart udsender hver måned. Klasselæreren er hende yderst til højre med lyseblå trøje på. Nyhedsbrevet er meget informativt. Eleverne bidrager også med artikler om, hvad de har lært i de forskellige fag. Vi har en løbende mailkorrespondance med Stellas klasselærer, hvilket vi ikke tidligere har prøvet med nogen lærere nogen steder. Vi har også udfyldt et to-sidet skema om, hvem Stella er, hvad vi har af mål for hende i indeværende skoleår, hvad vi gerne vil bede læreren være opmærksom på etc. Også Stella har haft en tæt kontakt med hende. Om det kun er her i begyndelsen, at vi får den opmærksomhed, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan konstatere, at det jo netop er nu, at vi har brug for den, og at vi føler os godt hjulpet på vej af metoderne.