torsdag den 4. marts 2010

Nyhedsbrev fra Stellas klasse

Her en kopi af det elektroniske nyhedsbrev, som Stellas klasse åbenbart udsender hver måned. Klasselæreren er hende yderst til højre med lyseblå trøje på. Nyhedsbrevet er meget informativt. Eleverne bidrager også med artikler om, hvad de har lært i de forskellige fag. Vi har en løbende mailkorrespondance med Stellas klasselærer, hvilket vi ikke tidligere har prøvet med nogen lærere nogen steder. Vi har også udfyldt et to-sidet skema om, hvem Stella er, hvad vi har af mål for hende i indeværende skoleår, hvad vi gerne vil bede læreren være opmærksom på etc. Også Stella har haft en tæt kontakt med hende. Om det kun er her i begyndelsen, at vi får den opmærksomhed, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan konstatere, at det jo netop er nu, at vi har brug for den, og at vi føler os godt hjulpet på vej af metoderne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar