Hvad? Mias udsigt fra løbebåndet.
Hvor? Fitness rummet i Nordic Club, Gulshan 2, 1212 Dhaka, Bangladesh
Hvorfor? Fordi det her sted er med til at gøre Dhaka til et godt sted at bo for mig. Og fordi jeg gerne vil have et minde fra stedet.
- hverdagshistorier fra en hovedstad langt væk
Hvad? Mias udsigt fra løbebåndet.
Hvor? Fitness rummet i Nordic Club, Gulshan 2, 1212 Dhaka, Bangladesh
Hvorfor? Fordi det her sted er med til at gøre Dhaka til et godt sted at bo for mig. Og fordi jeg gerne vil have et minde fra stedet.
Hver lørdag middag er der leg for primært børnene men med stor inddragelse af de voksne. I dag gjaldt det cricket. Klubbens tennistrænere kender alt til cricket og havde påtaget sig at lære børnene spillet. Faktisk kendte mange af børnene spillet i forvejen fra skolerne, så det var vist mest de voksne tilskuere, som kiggede på, der blev klogere. Spillet fangede i den grad både børn og voksne. Hurra for de voksne, som sørger for arrangementer for børn og unge i klubben.
I går aftes var der fest i klubben for de unge expats i byen igen. Allerede fra morgenstunden blev tennisbanerne spærret af og forandret til en scene og dansegulv. Herunder ses et af aftenens band til lydtest. Flere bands bestående af unge fra den internationale amerikanske skole skulle optræde. Derudover var der en diskjockey.
Her er festen så i fuld gang. Stella står oppe foran scenen og giver sig fuldt og helt sammen med veninderne. Vi voksne var henvist til at blive hjemme eller holde os helt bagerst i restauranten, da det ikke var vores fest. Jens og jeg tilsluttede os festen ved 21-tiden. Sarina fortsatte til en privatfest.
Her tilskuerne, som måtte stoppe tennisen til fordel for aerobicen.
Her den udendørs restaurant, hvor der månedligt skiftes kunst på væggene.
Poolen med tennisbanen i baggrunden.
Foran huset er der bordtennis og basketball bane. Legeplads er her også. Jeg skriver og skriver om praktiske ting som møbler, elektronik og skolen, men er endnu ikke kommet ind på, hvordan vi trives her i vores nye liv – i alt fald indtil videre. Vi har det godt. Pigerne især stortrives med kammerater omkring sig. Skolen forekommer stadigvæk meget lovende med en utrolig god stemning, som vi mærker allerede ved gaten. Lærerne og det administrative personale er effektive, informative, spørgende og lyttende.
Jens og jeg knokler noget rundt med at få købt og installeret de nye ting. Jens arbejder sideløbende dels med den fortsatte nedlukning af vandprojektet i Kandy og dels med opstarten af det nye vandprojekt her i Dhaka. Disse ting samt alle de nye indtryk og mennesker, vi introduceres for, er spændende og gør os godt trætte om aftenen.
Vi har givet katten væk til maiden, Usha. Jeg kan ikke lide, at en kat ikke kan komme uden for, desuden tissede den her og der og alle vegne. Stellas knopper ved vi stadigvæk ikke, om de skyldes myggestik eller allergi over for katten. Nu er katten væk, og hun har fået myggenet op om sengen, og knopperne synes på retur.
Vi har været i Nordic Club ind imellem, og her er alle søde og hjælpsomme. Og så er der en restaurant, hvor man ren faktisk kan spise et måltid vestligt mad. Det er vi jo overhovedet ikke vant til og nyder.
Så jo, vi trives her midt i etableringsfasen.