fredag den 28. januar 2011

Endnu et nebengeschäft: Salg af cementposer

Fabrikkens showroom.

Jeg har skrevet om dem tidligere her på bloggen: Tasker syet af gamle cementposer. Jeg synes, at de er så fine og anderledes. Da jeg ville købe nogle flere, fandt jeg ud af, at de slet ikke sælges i Bangladesh, og at fabrikken ligger en god times kørsel fra, hvor vi bor. Der var jo ikke andet for end at hoppe ind i bilen og kører derud og spørge, om jeg kunne købe nogen fra lageret. Det måtte jeg godt. Jeg spurgte, om jeg skulle tage hele varelagret med til Nordic Club og sælge dem der. Jo, hvis det ikke var for stor ulejlighed, så måtte jeg da gerne det. Så det gjorde jeg og havde udsolgt efter 1½ time. Jeg tog fabrikkens vejledende udsalgspris for dem, og alle pengene går direkte retur til fabrikken.

Den Fairtrad-stemplede fabrik, der hedder Tarango, producerer tasker og andre ting til hjemmet - udelukkende med henblik på eksport. Dette skyldes ifølge den kvindelige direktør, at deres produkter ville blive kopieret, hvis de blev solgt i butikker i landet. Der er primært tre grupper af produkter fremstillet af henholdsvis sivgræs, cementposer og jute (sækkelærred), og så har de i øvrigt lige en afdeling, der sidder med ler, der er en på vej med syning etc. Typisk asiatisk produktion. De begrænser og specialiserer sig ikke. Tværtimod. Jute ser man overalt her, og det er ret groft. Sivgræs ses også overalt, synes jeg, så ja, det er cementtaskerne jeg er vilde med. Her et link til en af deres engelske sælgere. De sælges også i Tyskland i Europa.

Fremstillingen af tingene sker ude på landet - primært af enlige mødre, nogle med et handicap, andre brødfødede sig tidligere ved prostitution. Kvinderne på landet syr, hvad de nu har lyst til. Varerne transporteres til fabrikken og ender først og fremmest i dette rum (nedenfor), hvor kvinder kvalitetstjekker og færdiggør varerne.
Det virker som om, at kvinderne her hygger sig helt gevaldigt. Jeg tog 8 billeder af kvinden her, men hun kunne bare ikke sidde stille med sit hoved, fordi hun grinede hele tiden.
Lageret, hvor næste sending til Australien står klar.
Her et produkt, en stor pose/vasketøjspose, fremstillet af brugt sejldug - designet til australierne.
I denne systue syes alle cementtaskerne. Der arbejdes 5 dage om ugen, klokken 9-17, hvilket er meget, meget gode arbejdstider for ansatte her i landet. Nogle expats arbejder 6 dage om ugen, cirka 10 timer om dagen ex transport.
Der bliver både brugt nye og gamle cementposer. Her er en af medarbejderne i gang med at klippe stoffet.
Cementposerne på lageret ligger klar til klip og syning. Taskerne sys i røde, blå og grønne.
Kvinden bag det hele. Det er en af mine kæpheste og besøget på fabrikken understøttede blot min mening: Bangladesh har et kæmpe uudnyttet potentiale gemt i sine kvinder, som ville hævne servicen og standarden - og dermed økonomien - gevaldigt, hvis de ellers fik lov og selv tog initiativ.
Fairtrad-stemplet, der blandt andet betyder gode arbejdstider, gode arbejdsforhold, garanti om en mindsteløn samt et månedligt besøg af en læge.
Se mit næste indlæg med varerne, som jeg solgte i klubben.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar