Jeg lod mærke til det, da vi flyttede til Sri Lanka. Nu lægger jeg ikke længere mærke til det. Jeg snakker om at være høflig i sin tiltaleform og fx sige "Sorry". "I'm so sorry", siger jeg, uden at der nødvendigvis er noget at undskylde over, og andre gør tilsvarende over for mig. Det er just a way of speaking. Lige som "Hi, how are you?". "I'm fine, and you?". "I'm fine, too". Ja, det er mange ord sammenlignet med "Godmorgen" eller "Hej", men det tænker jeg ikke længere over. For ordene hører sammen med den hensynsfulde måde, som vi omgås hinanden på. Netop måden vi omgås hinanden på her i Asien har givet mig nogle andre briller at skue danskernes opførsel på. Her i julen var jeg lidt lang tid om at gå over et fodgængerfelt, fordi der var glat. Det fik sørme en billist til at rulle vinduet ned og råbe "Du skulle køres ned!" efter mig. "What???", tænkte jeg bare.
Pudsigt nok modtog jeg i går et link fra min danske veninde, som er udstationeret i USA. Linket er til en artikel af TV2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz. Han har gjort sig tilsvarende tanker om danskernes adfærd. Læs artiklen
her (linket fører til facebook).
Hej Mia
SvarSletJa, det er meget interessant. Kommentaren fra ham i fodgængerfeltet (sikke et fjols) får mig til at anbefale dig bogen Fucking Flink af Lars Ap, Bogen handler om den måde danskere omgås hinanden og fremmede. Nogle vil sige, at bogen er en omgang almindeligheder, men jeg synes alligevel den var tankevækkende. Jeg læste den på en times tid, så jeg synes du skulle tage chancen ved lejlighed. Du vil sikkert kunne drage en del paraleller til Dhaka og Kandy.
Jeg kan ikke se linket fra facebook, måske fordi det ligger hos en, som jeg ikke er venner med. Kunne du sende originallinket til mig?
Hej Kristoffer
SvarSletJeg skulle have forudset, at det kræver, at man er venner med hende, for at se linket. I'm so sorry! ;-) Artiklen, "Velfærdsdanskerne er uhøflige", er tilsyneladende trykt i Berlingske fredag den 7. januar 2011, men selv om de rette oplysninger dukker op, når jeg googler, så findes siden ikke. Jeg mailer den til dig.
Tak for bogtip. Den skal helt sikkert lånes til sommer på Kolding bibliotek.