Første stop var ved en murstensfabrik. Det var egentlig ikke en del af turen, men vi spurgte til alle skorstenene i et område lidt nordvest for Dhaka og da vi hørte, at det var murstensproduktion, bad vi om at få lov at se nærmere på "fabrikkerne" uden tag. De har travlt i øjeblikket, for når først regnen kommer, stopper produktionen og genoptages ikke før til september.
Næste stop var et messingværksted, som lever af at fremstille hinduistiske messingfigurer efter ældgamle håndværkstraditioner. Et håndværk i ordets egentligt forstand. Vi købte ikke noget. Jeg har det svært med at tage andre religioners figurer ind i mit hjem. Buddha kan bedre gå, for buddhismen kan betragtes som en filosofi. Uden lys foran er en Buddha kun en brugsting, synes jeg. Men hinduisternes små buttede og stående elefanter og kvinden med de mange arme er for religiøse for mig.
Tredie stop var ved floden, hvor vi skiftede bilen ud med en båd, der sejlede os i 20 minutters tid videre ad floden og ned til et lille pottemageri. Pottemageriet viste sig at have lukket ned. Igen på grund af den forestående regnsæson, der gør det umuligt at tørre og brænde potterne. Men vi fik set de færdige potter, der benyttes til opbevaring af den lokale yoghurt, curd. Mest interessant var det at få lov til at gå rundt i den lille landsby, som var omringet af vand og rismarker. De havde travlt med at høste ris, da vi besøgte dem. Det slog os, hvor glade og sunde landsbybeboerne så ud. Vi ser jo alle de her radmagre, ynkelige, handicappede tiggere inde i byen og havde måske et billede af, at det stod meget værre til ude på landet. Men lige hér oplevede vi det modsatte. Det var ligesom at komme ind midt i et primitivt bofællesskab. Se selv billederne under linket nederst i indlægget. Eller se billedet her af et af husene. Foran kan I sikkert ane den mørkere "gulvbelægning", der er ris, som ligger til tørring.
Fjerde stop var universitetsbyen, der er berømt for sine fugle bl.a. nogle flagermuse, men her måtte vi ikke komme ind, for der var et par grupper af studerende, som slås. Det har de gjort i tre dage, fik vi fortalt. Okay, dem om det, sagde vi og kørte videre.
Fjerde stop var universitetsbyen, der er berømt for sine fugle bl.a. nogle flagermuse, men her måtte vi ikke komme ind, for der var et par grupper af studerende, som slås. Det har de gjort i tre dage, fik vi fortalt. Okay, dem om det, sagde vi og kørte videre.
Næste stop blev frihedsmonumentet til ære for de millioner, som døde under kampen for et uafhængigt Banlgadesh. Det er ca. 50 meter højt og bygget oven på massegravene.
Sidste stop blev parlamentsbygningen i Dhaka, der er bygget af den berømte amerikanske arkitekt Louis Kahn. Vi så den kun på afstand, men fik fortalt, at det interessante ved den bl.a. er, at den er bygget om én bærende søjle. Hm?! Helt sikkert et spændende stykke arkitektur med dens geometriske former.
Turen var en god forsmag på, hvad man bør se i Dhaka, og hvordan der kan se ud, lidt uden for Dhaka. Vi tog af sted kl. 9 og var tilbage kl. ca. 16. Prisen: 4000 taka pr. person (=333 kr.), hvilket absolut ikke er billigt, men de lever jo højt på, at vi andre ikke kan finde rundt eller tale sproget - ja, og så selvfølgelig deres viden og kendskab til landet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar