Her har du muligheden for at komme med ud og shoppe i Dhakas kvarter Gulshan 2, hvor vi bor. Billederne er få timer gamle.
Her en af drengene, som sælger bøger til bilisterne, som holder i kø. I det mindste tigger han ikke bare, mens han udstiller sit handicap. Han gør noget, for at tjene til dagen og vejen. Jeg tror nu nok, at hans bøger er kopier, og jeg kender ikke til kvaliteten. Titlerne er nogle af de nyeste. Nogle sælger også Vogue magasiner etc. Jeg kender ikke til, at der findes flotte, større og appetitlige boghandlere i byen. Slet ikke med et større udvalg af engelske titler, som jeg købte en masse af i Sri Lanka.
Her er indgangen til mit "ynglingssupermarked". Han har et absolut fint udvalg og til, ja, byens bedste priser, tror jeg. Han ligger ved Gulshan 2-markedet. For øvrigt er ejeren en flink fyr. Så jeg bærer over med lugten, der kommer af , at netop denne smøge frister mange mænd til at lade vandet. Til venstre i billedet anes indgangen til en kombineret tekstil- og perlesælger-butik. Her køber mange expats perlekæder. Paradoksalt nok er det således, at jeg kan købe én perlekæde for den samme pris, som fx et glas Nutella. Perler eller Nutella?
Her er jeg så kommet inden for i butikken. I køledisken nederst til højre findes nogle gange Lurpak smør. Jeg mener, at det koster godt 30 kr. for 250 gram.
Så er jeg tilbage i bilen. Denne gang passerer jeg en af de flottere, nyere bygninger, der også findes i byen.
Ledningerne er et "show" for sig.
Lidt mere ledningsshow/sjov/virvar/kaos.
Et andet typisk gadebillede. Som sædvanligt er der ikke mange kvinder at se.
Her er jeg på vej til min - indtil videre - yndlings-porcelæns-sælger. Han bor ned ad en mindre gade her i Gulshan 2. Han er ikke byens billigste, men han har et pænt udvalg og større sortiment, så man i det mindste kan få seks ens krus, hvis det er det, man vil.
Her er så butikken. Sørme om han ikke havde cognac-glas. Det har jeg ellers ledt efter længe. Han sælger også det norske Wik & Walsøe, som jeg tidligere har nævnt her i bloggen.
Håber I har nydt turen, som vel tog jer nogle minutter at læse, mens den i virkeligheden tog mig to timer. Så det var godt, at jeg også nød turen og sådan rigtigt for første gang fornemmede, at jeg vidste, hvor jeg skulle lede efter tingene.
Her er jeg så kommet inden for i butikken. I køledisken nederst til højre findes nogle gange Lurpak smør. Jeg mener, at det koster godt 30 kr. for 250 gram.
Så er jeg tilbage i bilen. Denne gang passerer jeg en af de flottere, nyere bygninger, der også findes i byen.
Ledningerne er et "show" for sig.
Lidt mere ledningsshow/sjov/virvar/kaos.
Et andet typisk gadebillede. Som sædvanligt er der ikke mange kvinder at se.
Her er jeg på vej til min - indtil videre - yndlings-porcelæns-sælger. Han bor ned ad en mindre gade her i Gulshan 2. Han er ikke byens billigste, men han har et pænt udvalg og større sortiment, så man i det mindste kan få seks ens krus, hvis det er det, man vil.
Her er så butikken. Sørme om han ikke havde cognac-glas. Det har jeg ellers ledt efter længe. Han sælger også det norske Wik & Walsøe, som jeg tidligere har nævnt her i bloggen.
Håber I har nydt turen, som vel tog jer nogle minutter at læse, mens den i virkeligheden tog mig to timer. Så det var godt, at jeg også nød turen og sådan rigtigt for første gang fornemmede, at jeg vidste, hvor jeg skulle lede efter tingene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar