Mormor og morfar er endelig kommet

Onsdag tidlig, tidlig morgen landede mormor og morfar i Dhaka. Endda med lyn og torden. Trods få timers søvn var de friske på at besøge pigernes skole samme dag. Her viser Stella dem rundt på skolens bibliotek.

Så fulgte vi prøverne til Elementary skolens teaterstykke, hvor Stella spiller med. Hun er nummer seks fra venstre. De overværede lærerens entusiasme, positive feedback og coaching af eleverne. Bagefter var det Sarinas tur til at vise rundt på Middle skolen.
Om aftenen var der råhygge, Wii og fri dans. Trods varmegraderne nyder mormor at sidde på balkonen og se på livet nede på gaden og på byggepladsen overfor.
I går, torsdag, var shoppingdag. Jens var på arbejde og pigerne i skole, så kunne vi tre andre shoppe igennem. Især morfar fik handlet i skoforretningen Hush Puppies. De sko er som skabt til morfars fødder, så han vandrede glad ud af forretningen med to par.

I dag står den blandt andet på besøg i Old Dhaka og på Jens' arbejdsplads.

Vi har to dage tilbage i Dhaka, før vi tager flyveren søndag morgen til Thailand.

God påske til familie og vennerne i Danmark. Nyd påskeøllene og sildemadderne for os!

Stellas eftermiddag

I eftermiddags var det Stellas tur til at afholde Student Led Conference. Stella havde som Sarina en digital og en fysisk portfolio at vise os forældre. Herunder ses forsiden.

Herunder ses Stellas tre mål for skoleåret. Målene er både faglige og personlige mål. Status på de tre mål var, at det halter med 2'eren, og at hun arbejder videre med dem alle tre.
Herunder er konceptet for klassens Student Led Conference. Først snakkede Stella ud fra den digitale portfolio, bagefter ud fra den fysiske, så demonstrerede hun en matematikøvelse, vi spillede et strategisk, matematisk spil og til sidst skulle vi diskutere, hvem vi synes, der er de vigtigste ledere i vores samfund. Klassen har haft emnet: "They changed the World", og har herunder beskæftiget sig med værdier og tro. Da jeg spurgte til, hvordan det kunne ske, at Hitler kom til magten svarede Stella, at det skyldtes, at folket blindt havde fulgt hans overbevisninger i stedet for at holde sig til sine egne værdier - ikke var tro mod sig selv. Så noget har hun lært. Well done, Stella, eller Awesome, som hendes elskede klasselærer altid siger og skriver.
PS.

Skolen gør ekstremt meget brug af billeder. Lærerne og eleverne går rundt og tager billeder hele tiden - både i timerne og under aktiviteterne og arrangementerne på skolen. Ikke bare et sølle billede ud over forsamlingen men sjove fotos med anderledes vinkler. Eleverne kan herefter frit gøre brug af billederne i undervisningen, til nyhedsbreve, deres diasshow, portfolio etc. Tilsyneladende elsker eleverne at lege med brugen af billederne, og som modtager af al den skriftlige information må jeg sige, at løsningen bliver mere interessant.

En halvroyal weekend

Weekenden sluttede for Jens og mit vedkommende med cocktail reception hos det danske ambassadørpar, hvor vi fejrede dronning Margrethes fødselsdag. Et nyt tiltag, som ambassadøren blandt andet begrundede med, at vi danskere ofte mødes i et nordisk anliggende, hvor vi er mikset med de andre skandinaviere fra byen. Så i går var muligheden for danskere at mødes i anledningen af en dansk begivenhed. Så weekenden begyndte med barnedåben, indeholdt nogle festlige aftener i gode venners lag og sluttede med dronningens fødselsdag. Jeg ved ikke, hvad I siger i DK, men her rynker nogle lidt på næsen over navnet Vincent.

Grillaften

Sarinas aften

Onsdag aften tog vi på skolen for at mødes med Sarina og høre hende fortælle om, hvad hun har lært i løbet af året i de forskellige fag. Student Led Conference kalder skolen denne årlige tradition. Det er som ordene siger: en konference ledet af den studerende - uden indblanding af lærere og med nysgerrige spørgsmål fra forældrene. Det hele sker ud fra en fysisk og digital portfolio.

Det tog en lille time, hvor Sarina ud fra nogle selvvalgte målsætninger forklarede, hvad hun er tilfreds med, hvad hun har kæmpet med, hvad der har betydet noget for hende etc. Vel og mærke kun med den positive vinkel. Ikke noget med at fokusere på noget, som ikke går godt. Det hedder udviklingspunkter, og her sættes mål op.

Det var en rigtig god oplevelse at se og høre sin datter ræsonnere over sin faglige indsats. For Sarina tror jeg, at det var en god oplevelse at sidde alene med os begge og få vores fulde opmærksomhed omkring det, som hun arbejder med 40-50 timer om ugen (hun går i skole 8 timer på hverdage). Well done, Sarina!

Godt nytår

Shubho Nobo Borsho, godt nytår til bengalerne, som i dag er gået ind i år 1418?!!

Power yoga

Hver onsdag morgen fra kl. 9 til 10 har jeg mit power yoga hold. Vi befinder os på klubbens tag ved siden af spa-afdelingen og frisøren. Men i dag besluttede jeg, at vi flytter ned i gymnastiksalen. Der var 31 grader, da vi begyndte timen, men solen skinnede igennem, og for nogle var det slet ikke behageligt. Jeg har læst, at det ikke nytter en disse at strække ud efter sport - andet end at det måske føles rart. Med en ugentlig yogatime og lidt yoga-øvelser derhjemme føler jeg, at min smidighed holdes vedlige, og at min krop styrkes - kroppen og vejrtrækningen "sættes på plads".

Den varme tid er over Asien

Efter snart tre år i Asien ved vi det: I april og frem til juli-regnen er det herre varmt. Billedet af klubbens termometer viste forleden 34.7 grader. I dag var den 30 grader i morges og over 35 grader omkring middagstid. Egentlig tænker vi ikke så meget over det. Det er blot fordi mormor og morfar er på vej til os i næste uge, og for dem er det ikke normalt med de varmegrader.

Stellas aften: Exhibition for femteklasserne

Tirsdag den 12. april 2011 kl. 17 mødte forældre til nyvaskede og velklædte femteklasser op i skolens gymnastiksal. De næste to timer var sat af til femteklassernes Exhibition dvs. fremvisning af det projekt, som de har arbejdet med siden nytår og for fuld tryk de sidste seks uger. Lad mig allerede afsløre nu, at det var en imponerende aften. Igen og igen må jeg sige, at amerikanerne kan et og andet. I alt fald på pigernes skole.

Hver af de 21 grupper har haft en mentor, som de har kunne sparre med og blive vejledt af. Dem blev der klappet højlydt af i salen. Bagefter var der "smagsprøver", hvor forældrene kunne gå rundt og se de 21 projekter præsenteret ved en lille stand (på billedet ses Stella og hendes gruppekammerat). Herefter fordelte vi os i klasseværelserne, hvor grupperne opførte et skuespil, et diasshow, et eksperiment eller på anden måde viste resultatet af deres arbejde.

Emnerne spændte fra mobning (Stellas gruppes emne) til luft- og vandforurening, uddannelse og fattigdom m.v. Emnerne var tydeligvis præget af, at eleverne bor i et af verdens fattigste lande, hvilket i sig selv var interessant, fordi vi forældre ikke helt kan gennemskue, hvor meget eller hvordan de oplever landet - set fra deres verden, der jo er en slags selvstændig og privilegeret verden i landet.

Børnenes engagement, entusiasme og evner udi at præsentere sine projekter for et stort antal fremmede var imponerende. Der var ingen mumlen, ligegyldighed eller generthed. Der var nervøsitet, men den var vendt til drivkraft for dem - til at gøre sig endnu mere umage.

Det er første gang skolen gennemføre denne form for projekt og læring, og forløbet bliver målt på alle leder, kanter og niveaer. For eleverne gælder, at der er defineret læringsprofiler og -holdninger, som de alle får feedback på. Alt i alt en fantastisk aften, hvor vi forældre deltog med forundring over den aldersgruppes evner og entusiasme for skolen og deres omverden, men det var jo netop også det der var meningen ifølge projektets tre mantra:

Thinking global and acting locally.

Connections between human attitudes and change.

How human actions impact the world.

Kæledyr

Se en lille ven, der satte sig på mit skød i går aftes, mens jeg sad ved skrivebordet. Den var så stor, så jeg registrerede dens skygge, idet den fløj op og satte sig. Frem med giftsprayen og "fange" den med det giftige pust. Én ting er, når de kravler rundt vertikalt og horisontalt, men at de kan flyve lavt gør deres adfærd meget uforudsigelig, og de er i stand til at gemme sig hvor som helst. Okay, karkelakker af denne størrelse gemmer sig ikke så let.

Endnu et læderindkøb

En stor taske med plads til mapper, lidt overtøj, min nye Ipad, min mobil, pung etc. Det er hvad jeg har købt i dag. Den skal bruges, når jeg vender hjem til Danmark og får mig et job. Jeg har været ved lædermanden og bedt ham om at sy en taske, der minder om et stift indkøbsnet. Det er et design fra en af pigerne fra H&M. Siden har lædermanden lavet dem på stribe i alle mulige farver. En sort og en brun til mig, tak. 200 kr. pr. stk.

Jeg er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at nettets hanke ikke er lange nok til at tage over skulderen, når man har vinterfrakke på. Okay, det havde jeg så ikke lige tænkt på her midt i 35 graders varme.

Stor dag for Stella i morgen, tirsdag

Alle femteklasseelever på AIS/D skal i morgen, tirsdag, præsenterer et større projekt, som de har arbejdet med siden nytår. Exhibition, kalder skolen det. Det er en chance for de studerende til at vise, hvad de har lært siden børnehaven og til nu - og det er et projekt, hvor de skal arbejde selvstændigt som et skridt på vejen til Middle School, der venter de fleste af dem efter sommerferien.

Hver person har skulle vælge et globalt problem, der interesserer den. De skal undersøge emnet, udvælge problemstillinger, behandle dem og skrive en essay. Et af de vigtigste læringspunkter undervejs har været at skulle skrive en form for logbog - Journal - hvor eleven gør det muligt for forældre, lærere og andre at følge hans/hendes vurderinger, valg, udfordringer, planer m.v. Altså processen. Stellas Journal ligger desværre i den kuffert, som endnu ikke er kommet til Dhaka, og som vi håber på, kommer i morgen tidlig fra Doha.

Stella har valgt emnet Mobning, fysisk og mental mobning.
Det fælles tema for alle har været "Sharing the Planet", der bedst muligt dækker alle mulige problemstillinger, som eleverne kunne vælge mellem. Hver elev skulle tegne et forslag til et logo, der dækkede det fælles tema. Der fandt en afstemning sted blandt eleverne, og Stellas logo vandt konkurrencen. Logoet ses her ovenfor - trykt på den t-shirt, som eleverne skal have på i morgen.
På ryggen står den centrale ide bag Sharing the Planet. Vi glæder os til at skulle til Exhibition i morgen.

Mias hverdag

Hvad? Mias udsigt fra løbebåndet.
Hvor? Fitness rummet i Nordic Club, Gulshan 2, 1212 Dhaka, Bangladesh
Hvorfor? Fordi det her sted er med til at gøre Dhaka til et godt sted at bo for mig. Og fordi jeg gerne vil have et minde fra stedet.

Liv i lejligheden - pigernes venner

En sviptur til Danmark

Vi har netop været en tur i Danmark - 5 dage og en begravelse blev det til. Endnu en mellemlanding i Doha lufthavn (billedet). Vi er glade for Qatar Airways rute: Dhaka - Doha - Kastrup, men vi er knap så begejstrerede for flyselskabet. Vi har opdaget, at de miles vi optjener kun går til os forældre, dvs. vi kan opgraderes, men ikke pigerne. Det vil sige, at Jens og jeg kan opgraderes til at flyve på business, men ikke pigerne. Det vil sige, at vi har adgang til lounge, men ikke pigerne. Jens kan invitere to personer på et år med sig i en lounge - der har han så inviteret pigerne med, men så er den kvote opbrugt. Der er noget Qatar har misforstået omkring en lille verden og virkelighed, hvor børn og unge flyver mere og mere. Hvis vi har mellemværende med Qatar, der skal ordnes med et af kontorerne, så siger de i Kastrup: At de kun er satellit kontor, og henviser til Doha lufthavn, hvor kontoret viser sig at ligge i selve Doha by. Så meget for den service.

Vi kom desværre kun hjem med to ud af vores fire kufferter. Stellas og min var ikke med. Min indholder 6 liter hvidvin, rugbrødsblandinger, slik og... chokolade og nougat. Hm, hvis kufferterne nogensinde dukker op igen, har chokoladen sikkert en anden form end da jeg købte den. Ifølge Qatar Airways hjemmeside kommer 99% af al bagage frem til tiden og rette ejermand. Det er første gang vores familie har oplevet det, men vi har tit hørt om det.

Da vi anmeldte de bortkomne kufferter til lufthavnen i Dhaka spurgte de naturligt nok, hvad vi havde i dem. Hm, bob bob, der må ikke være alkohol og madvarer i dem, så det måtte blive til en forklaring om tøj, sko og chokolade, hvilket er sandt - men ikke hele sandheden. Jeg har altså syndet og hermed skriftet på bloggen.

Stella var sej. Efter kun 3 timers søvn i det sidste fly tog hun i skole kl. 7.30 til kl. 16.45 og så en legeaftale. Alle femteklasseeleverne har aflevering og fremvisning af et stort projekt i morgen, tirsdag, og med fravær i sidste uge måtte hun bare klø på. Vi andre tog en formiddagslur.

Cricket i klubben

Hver lørdag middag er der leg for primært børnene men med stor inddragelse af de voksne. I dag gjaldt det cricket. Klubbens tennistrænere kender alt til cricket og havde påtaget sig at lære børnene spillet. Faktisk kendte mange af børnene spillet i forvejen fra skolerne, så det var vist mest de voksne tilskuere, som kiggede på, der blev klogere. Spillet fangede i den grad både børn og voksne. Hurra for de voksne, som sørger for arrangementer for børn og unge i klubben.

Feng shui

Mor her går jo ind for Feng Shui. Ud med gamle ting, som optager plads og alligevel aldrig bliver brugt. Det letter sindet og giver plads til nye interesser. I formiddags stødte jeg på to bedrollere under Sarinas seng indeholdende gammelt legetøj, bragt med fra Danmark til Sri Lanka i 2008 og videre til Dhaka i begyndelsen af 2010. Siden sidste flytning er det ikke blevet rørt. Så pigerne blev sat til at rydde op. Men der gik fuldstændig nostalgi i opgaven. Pludselig meldte lysten sig til at lege igen. Og Build-A-Bears sparkedragt, som engang har været Sarinas og senere Stellas blev krammet inderligt. Så meget for den omgang Feng Shui.

Aftalen med pigerne er, at det skal sorteres, så vi ikke har to bedrollere med legetøj med retur til Danmark til sommer. Guleroden er, at stort set det hele skal gå til en af slumskolernes børn.

Mellemskolens teaterstykke

I går aftes tog Stella og jeg afsted til skolen for at se mellemskolens teaterstykke, hvor Sarina var med. Hun ses i billedet foroven - damen yderst til venstre.

Stykket var H.C. Andersens "Den lille pige med svovlstikkerne"/"The Little Match Girl". De har øvet og øvet siden begyndelsen af februar, så jeg var faktisk ret spændt på at se, hvad der var kommet ud af alle de timer efter skole og i weekenderne.
Efter pausen var det et andet stykke: "This is a test". Hvor Den lille pige med svovlstikkerne jo er et smukt og trist stykke, var This is a test et hylende morsomt stykke om en amerikansk dreng, som ikke lige kan holde fokus, mens han og resten af klassen har test.
Her nedenfor ses de i alt 85 studerende fra mellemskolen, som deltog. 50 på scenen og 35 bag scenen. Et IMPONERENDE og FLOT stykke arbejde og teater. De amerikanere er altså gode til at gennemføre tingene, så de bliver fantastiske og underholdende. Hatten af for en skole, som også inddrager det kreative side af mennesket.
AIS/Ds High School har opført et teaterstykke, i går var det mellemskolens teaterstykke vi så, og til maj bliver det underskolens teaterstykke. Her medvirker Stella, så det skal I nok få mere at vide om til den tid.

Så nu har vi fået Sarina hjem hos os igen. Siden nytår har hun deltaget på skolens atletikhold og i teaterstykket, så hun ofte er kommet hjem kl. 18 på hverdagsaftener, tids nok til at spise og lave lektier resten af aftenen indtil sengetid. Det har krævet organisationstalent og været en hård omgang for både hende og os. En fortravlet teenager er ikke helt nem at leve sammen med. Skolen har løbende tests, hvis resultat tæller med i kvartalskaraktererne, så de mange lektier har også skulle passes. Lige så lettet, som hun nu er over, at det hele er overstået, lige så skægt har hun syntes, at det var at være med.