Vores hverdag på Odense Universitetshospital

Det er nu en uge siden, at Sarina blev opereret for fjerde gang. Fredag fik hun gud hjælpe mig feber igen, og jeg gik helt ned med flaget, så Sarina måtte trøste mig. Lørdag sprang det gamle sår fra operation tre så, og feberen forsvandt. Der var der tale om at operere hende igen og åbne såret helt, men det er de gået bort fra. Så nu er der ro på igen.
Nu gælder det om at få betændelsen ud og sårerne til at hele. Imens kører sonden med mad til hendes mave. Sarina er SÅ træt af den sonde. Den er bare så irriterende at have i næsen og ned gennem halsen.
I det hele taget er vi begge rigtig træt af det hele. Som mor HADER jeg at se, at Sarina skal lide med det ene efter det andet. Jeg er fuldstændig hjælpeløs. Hun beder mig om at hjælpe hende, men jeg kan ikke. Ingen kan fortælle, hvornår hun bliver rask. Ja, vi hader det, men det er nu engang vores situation.
Så vores liv her på H7 fortsætter. Sarina går i skole og til fysioterapeut. Vi taler begge jævnligt og hver for sig med en psykolog, så vi ikke bliver helt skøre. Vi går ture, så godt det nu kan lade sig gøre med et stativ med sonde og betændelsespose. Vi har fornøjelse af de aktiviteter, som børneafdelingens pædagog har arrangeret. Lige fra klovne hver tirsdag over enkeltstående arrangementer med besøg af truckers og til indvielsen af Wall of Heroes i dag.
Wall of Heroes er fysisk set en 80 meter lang og hvid gang, der forbinder fire børneafdelinger. Her har pædagogen hængt bl.a. billeder op af alle de helte, som gør en forskel for de syge børn. Det være sig ledelsen på sygehuset, kendisser der har kigget forbi (fx Bubber og Stig Rossen), OB-spillere m.fl. Blandt gæsterne var bl.a. to af Odenses ishockeyspillere, som kiggede forbi Sarinas seng og gav autograf og tørklæde.
Det kan godt være, at man som 12 årige ikke lige er til klovne og ishockey, men der sker noget, og vi kan glædes over, at de mindre børn har store, fokuserede øjne og smil om munden, mens underholdningen står på. Desuden er gangen blevet utrolig festlig og farverig. Så hurra for børneafdelingens egen helt: Pædagogen.