Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel udbud og efterspørgsel. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel udbud og efterspørgsel. Sortér efter dato Vis alle opslag

mandag den 25. oktober 2010

Vores hverdag

Stellas klasse på virksomhedsbesøg på Nestle i forbindelse med emnet Demand and supply.

Tilbage fra ferie er vi så småt ved at falde ind i en hverdag.

Jens deltager i et klubmesterskab i tennis mellem Dhakas mange klubber: Nordic Club, Dutch Club, American Club, Australian Club etc. Mange spillere fra Nordic deltager, så vi tager ofte afsted til de forskellige klubber og supporter. Så dejligt at kunne sidde udendørs om aftenen i varmen og nyde en kølig, hygge og heppe.

Sarina og Stella går i skole. Sarina følger undervisningen i de boglige fag og enten sidder på sidelinien eller går tidligere hjem, når der er fysiske fag. Stella er begyndt i grade 5 efter sommerferien, så hun har fået nogle faglige udfordringer. Når hun er her og leger med sine engelsktalende venner bliver hendes danske sprog noget videre blandet og slang-agtigt. Det går især godt, når vi skal læse lektier. "Mor, vi er startet på et nyt topic i dag, supply and demand". "Nåehh, udbud og efterspørgsel", svarer jeg. "What are you talking about?", spørger Stella så. Helt galt går det, når vi skal gennemgå matematik, så skal jeg både kunne matematikken og de engelske termer og spørgsmål. Gisp, godt der er andre i familien med en veludviklet venstre hjernehalvdel.

Jeg har genoptaget min tennis og løb i fitness centeret. Ved computeren arbejder jeg med planlægning af besøg af min kære veninde fra Sri Lanka, juvelerdesigneren fra Colombo. Hun besøger os og Dhaka til november og vi planlægger en happening, hvor hun dels skal fortælle om smykker og ædelsten, og dels skal sælge hendes design af sølvsmykker/låse til perlekæder. En fælles ide som vi er hooked på at prøve af. Personligt er jeg overbevist om, at vi kan sælge låsene/smykkerne. Perlekæderne er simpelthen kedelige uden. Sideløbende hermed går jeg så småt og varmer op under min coach-praksis.

Vores hverdag her er godt nok anderledes end på Sri Lanka. Det er to forskellige måder at leve på. Det gælder alt lige fra tropisk versus subtropisk klima og hvad det betyder i forhold til udbuddet af frugt og grønt, det sociale netværk, skolens betydning, den måde vi bor på, ja, everything. Det korte af det lange er, at vi har det godt.

tirsdag den 23. november 2010

Stellas klasse optræder

Jeg har i dag for første gang deltaget i samling på pigernes skole, AIS/D. I dag skulle Stellas klasse nemlig opføre et stykke. Det handlede om, hvordan en 100 taka seddel vandrer fra rig til fattig, fra ærlig mand til tyv, dækker alt fra nødvendig ris til unødvendig cola. Et interessant stykke, der fint hænger sammen med klassens emne om Udbud og Efterspørgsel.

Her byder Stella velkommen...på dansk. De tre andre byder velkommen på hver af deres sprog. Dette for at give forståelse for andre sprog og kulturer.
Herunder spiller Stella en fattig kone, som sammen med sin datter sulter og tigger, men som får en 100 taka seddel, som de bruger på at købe ris for.
Herunder et view ud over publikum. Som altid er man meget aktiv som publikum på skolen - sådan amerikansk med heftigt bifald, hver gang en person gør eller viser noget. Meget anerkendende. I det hele taget er det tydeligt, at amerikanernes "How are you?" ikke er overfladiskhed men et tegn på imødekommenhed. Synes jeg.
Herunder et billede af en Mozart nummer to. Han går på skolen og skal deltage i en konkurrence om at spille det bedste stykke musik...som pianisten vel at mærke selv har komponeret. Så den lille fyr her spillede sit selvkomponerede musik for os. Behøver jeg at skrive, at det lød fantastisk?!!
Skolens fællessang blev selvfølgelig også synget. Teksten er noget a la det her: "We come from many lands, some far away, some near...Respect and caring, giving and sharing... we are all one family at AIS/D. AIS/D a great place to be".

På bedste amerikanske vis kan jeg konkludere, at denne samling alt i alt var "AWESOME", hvilket er et af de mest brugte ord på skolen ud over "great". Og de to ord dækker i det store hele også over den samme betydning.