Kære alle læsere. Tusind tak for jeres trofasthed og støtte igennem 2010!
Første halvår af 2011 skal vi fortsætte med at bo i Dhaka. Omkring Sct. Hans flytter vi alle tilbage til Danmark. 3 års udstationering - eventyr! - vil da være slut. Jens fortsætter med at arbejde for M.T. Højgaard. Stella skal tilbage i sin gamle klasse, og Sarina begynder på en international linie på en privatskole. Og mig? Jeg har nogle ideer og ønsker til jobs - og først og fremmest om at coaching skal indgå. Men der er tid til sommeren 2011.
Inden da får vi heldigvis flere hold gæster i Dhaka og vi har planlagt tur til Dubai, har ønske om at komme til Malaysia og gense Thailand, så det er bare at springe ind i det nye år.
I ønskes alle et fantastisk nytår, hvor I hver især vil stile mod det I ønsker jer allermest af året.
Knus, kram og kærlige hilsener
Jens, Sarina, Stella og Mia











I går, mens jeg ventede på Stellas' bus, var der aktivitet i vores indkørsel. Havemanden, vagten og et par drivere var optaget af at plukke carambola. Jeg kender dem fra danske supermarkeder. Jeg er usikker på, hvornår de bør plukkes og hvor mange arter, der eventuelt findes, men jeg kunne konstatere, at dem, jeg smagte i går, var meget sure. Maiden ville gerne have dem med hjem, så det fik hun.





















