GODT NYTÅR

Kære alle læsere.

Tusind tak for jeres trofasthed og støtte igennem 2010!

Første halvår af 2011 skal vi fortsætte med at bo i Dhaka. Omkring Sct. Hans flytter vi alle tilbage til Danmark. 3 års udstationering - eventyr! - vil da være slut. Jens fortsætter med at arbejde for M.T. Højgaard. Stella skal tilbage i sin gamle klasse, og Sarina begynder på en international linie på en privatskole. Og mig? Jeg har nogle ideer og ønsker til jobs - og først og fremmest om at coaching skal indgå. Men der er tid til sommeren 2011.

Inden da får vi heldigvis flere hold gæster i Dhaka og vi har planlagt tur til Dubai, har ønske om at komme til Malaysia og gense Thailand, så det er bare at springe ind i det nye år.

I ønskes alle et fantastisk nytår, hvor I hver især vil stile mod det I ønsker jer allermest af året.

Knus, kram og kærlige hilsener

Jens, Sarina, Stella og Mia

Transit i en lille verden

Som udstationerede har vi en del rejseaktivitet, dels frem og tilbage til Danmark og dels på grund af ferier i og omkring Bangladesh, det vil sige Asien, nærmere bestemt Sydvestasien. Rejseaktivitet betyder at tilbringe masser af timer i fly og i lufthavne. Herover ser I Sarina og Stella der forsøger at sove sig fra turen mellem Dhaka og Doha.

Der var nærmest juletrængsel i Doha lufthavn. Aldrig har vi set så mange mennesker i den forholdsvise lille lufthavn. I Munchen fik vi en mindre overraskelse, da lufthavnen - og himlen - var dækket af sne, og informationsskærmene viste adskillige aflysninger af flyafgange i stort set alle retninger. Vi slap med at blive holdt hen i uvished og dernæst 2 timers venten, før vi lettede og senere landede mellem markerne i Billund.

Det sjove er, at vi er begyndt at møde mennesker vi kender i lufthavne. Vi lever i en lille verden.

Nu kunne juleferien for alvor begynde.

Glædelig Jul 2010

Det er morgen her i lejligheden. Solen skinner. Vagten nynner sin sædvanlige muslimske messen nede ved gaten. Pigerne sover. De havde sidste skoledag i går. Juleferie forude! I dag er pakke-kuffert-dag for os alle tre. Jeg skal have alle de varme trøjer som jeg har købt på lagersalg herude med i kufferten. De skal hjem og bruges. Faktisk skal vi ikke pakke meget, for vores vintertøj ligger i Danmark. Julegaverne skal også i kufferten. Og så skal vi pakke til Dubai, hvor vi tager et stop på fire dage på vejen fra Danmark til Dhaka. Jens er allerede på dansk jord på grund af møder i København.

Vi lander i morgen fredag. Lørdag skal vi lige tage os lidt sammen, for der gælder det om at få huset gjort rent, handle gaver og madvarer m.v., så vi er klar til at fejre Sarinas fødselsdag på søndag. 13 år. Teenager. Wauv. De sidste par år har vi fejret julen i Sri Lanka, så hun glæder sig til at fejre den i Danmark med nærmeste familie omkring sig.

Ugen op til jul skal gå med de sædvanlige aftaler, som vi har, når vi er hjemme: Frisør og tandlæge, og denne gang har vi også lige en bil, som skal ordnes. De sidste julegaver skal købes. Så ja, der venter os en dejlig tid, før vi samles med mine forældre rundt om julebordet og juletræet.

Jeg er usikker på min aktivitet her på bloggen, mens vi er i Danmark. Så kære læsere, som har fulgt os under flytningen fra Sri Lanka til Dhaka, under vores rejser i Asien, vores hverdag her i hovedstaden, fulgt vores glæder og desværre også en del tårer gennem 2010: Tak for jeres trofasthed og alle jeres mundtlige og skriftlige kommentarer (som jeg altid modtager med kyshånd).

Jens, Sarina, Stella og jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Gadebilleder

Var det noget med lidt kylling til aftensmad? Bare rul vinduet ned og aftal en pris.

Glædelig 3. advent

Glædelig genbrugsjul, burde jeg måske skrive, for adventsgaverne i dag er rent genbrug og velgørenhed. Oven over ser du en bakke og en papirskurv lavet af gammelt, glitret papir. Nedenunder ser du en laptop-taske lavet af gamle cementposer, sådan som de ser ud her i landet.

Pigerne og jeg synes, at det er nogle herlige, anderledes ting, der desuden er brugbare, så hurra for genbrug i et land, der i øvrigt ikke går ret meget op i miljørigtige tiltag. Disse ting er vist mere lavet af nød end ud fra en vision, og måske er det ligefrem en kreativ udlænding, som står bag? Anyway, så kunne jeg godt unde landet at få gang i salg af sådanne ting. Cementtaskerne kan i alt fald sagtens holde til den danske vinter.

Dansker julefrokost

Kl. 13 lørdag var der inviteret til julefrokost for alle danskere i Dhaka. Jeg skal ikke kunne sige, hvor mange afbud der var, men jeg ved, at vi var tæt på 100 (inkl. babyer, småbørn, teenagere, unge, juniorer, seniorer og hvad vi nu ellers klassificeres under aldersmæssigt) samlet i haven.
Det undrede mig, da vi allerede tilbage i august fik invitationen, men det gav helt mening, da jeg så det overdådige julefrokostbord. For der må hen over efteråret have være fyldt kufferter fra Danmark til Dhaka op med sild, remoulade, ribbensteg, medister, rugbrød, ris a la mande og alt det andet, som vi ikke kan opdrive her i landet. Festudvalget må have foretaget et kæmpe koordineringsarbejde.
Herover ses "de unge" med Sarina ude på venstrefløjen. Der er pænt mange i hver aldersgruppe (de helt små, de lidt større, Stellas alder etc.), så alle har nogen at "hænge ud med".

En helt igennem festlig dag, hvor der blev leget og snakket på kryds og tværs.

Hov, jo én ting manglede: Julebryg. Fås det efterhånden på papkarton i Danmark?

Christmas party i klubben

I går aftes var der julefest i klubben. Det hele begyndte med Luciaoptog, hvor primært de svenske forældre og børn optrådte med svenske julesange. Der sad en farmor lige foran mig, der lige var ankommet med fly om middagen for at tilbringe jul og nytår sammen med sine børnebørn. Hun måtte lade tårerne trille, mens hendes to børnebørn sang. Det var altså lidt rørende, syntes jeg.

Her tre stykker af de mange dygtige, imødekommende og smilende tjenere som klubben har.
Scenen til aftenens band er ved at blive gjort klar.
Omkring 100 mennesker var der dækket op til.

Der er overdækket, fordi det helt i mod årstid og vejret begyndte at regne onsdag aften, og så regnede det ellers igennem indtil i går eftermiddags. Det var der mange festkomiteér, der ikke havde regnet med. Vi skulle også have haft dansker julefrokost i dag, fredag, men den er flyttet til i morgen for at sikre, at haven vi skal være i ikke udvikler sig til en gang Roskildefestivalsmudder.

Der er rigtig gang i julefrokoster og -arrangementer. Og som billederne viser, er der flot pyntet op, og julemusikken drøner ud af højttalerne ved festerne. Så ja, vi kan sagtens have et almindeligt "expat-Dhakaliv" om dagen, hvor julen er hundredevis af mil væk (bogstavelig fortalt), mens vi om aftenen hårdnakket holder fast i diverse skandinaviske traditioner.

Carambolaer i haven

I går, mens jeg ventede på Stellas' bus, var der aktivitet i vores indkørsel. Havemanden, vagten og et par drivere var optaget af at plukke carambola. Jeg kender dem fra danske supermarkeder. Jeg er usikker på, hvornår de bør plukkes og hvor mange arter, der eventuelt findes, men jeg kunne konstatere, at dem, jeg smagte i går, var meget sure. Maiden ville gerne have dem med hjem, så det fik hun.

En bengalsk antikvitet

Jeg har ledt efter de helt rigtige i et stykke tid. Jeg snakker om disse mindre stykker træ med håndtag og med udskæringer. Med helt rigtige mener jeg flotte udskæringer, der er interessante at kigge på. De blev oprindelig brugt til at trykke mønstre på tekstiler. Ja, måske gør de det stadig. Jeg fandt dem på Gulshan 2 markedet.

Det tog mig lang tid at forhandle mig ned til en pris, som jeg fandt passende. At være hvid og at være kvinde er måske ikke de bedste forudsætninger for en god handel. I Sri Lanka pruttede jeg også meget om prisen på alt fra kartofler til sjaler, og dér endte det altid med en følelse af win-win, men ikke her. Her går det åbenbart ud på, at man skal forlade butikken med dårlig samvittighed over, at man har trykket dem så langt ned i pris, at man nærmest har taget brødet ud af munden på dem. Jeg vælger at være ligeglad. De tjener rigeligt på mig, det er jeg ikke i tvivl om. Pointen er at tænke i lokale forhold og timelønninger.

Jeg bruger dem dels som en pynteting og dels som sæbeholder (se billederne). Ideen med sæbeholder er tyvstjålet fra hende, som sælger natursæberne.

Lejligheden

Vores soveværelse.

Et kig fra kontoret og ned til stuen. Ét stort rum.
Entréen, også en del af det store rum.
Skrivepulten gemmer vores to UPS'er, der giver os begrænset strøm til vores bærbare og lidt lyd, når strømmen i øvrigt svigter. Det sker dagligt.
Stuen. Læg mærke til de små antikviteter på hver side af maleriet.

2.advent i lejligheden

Godmorgen Danmark. Her ser I et billede fra vores morgen omkring kl. 6.30, lige før familien spiste morgenmad, og pigerne og Jens pakkede sine adventsgaver op, inden de tog af sted i skole og på arbejde. Først Jens lidt i syv, så Stella kl. 7 og lidt senere Sarina kl. 7.30. Stella er hjemme igen kl. 15, Sarina kl. 16 og Jens kl. 18.30. En typisk hverdag for os.

Som I kan se på billedet kører vi efter Simple Living-princippet. I Sri Lanka kunne jeg købe julepynt, nissehuer m.v. i supermarkeder og forskellige handicraft shops, men muslimerne her i landet fejrer på absolut ingen måde julen. Måske kan jeg købe lidt julepynt hist og her, men ikke i større målestok. Julepynten fra Sri Lanka blev enten sendt til DK eller smidt ud, og her har jeg ikke rigtig købt noget, så ja, ovenstående er vores adventskrans.

For den nysgerrige læser: I pakkerne var der en speciel sportssolcreme og en barberskum i rejseformat til Jens, en sweater og kosmetikboks til Sarina og et par cowboybukser til Stella (der skal byttes, fordi de ikke er stramme nok!).

Så kom julen til børnene i Nordic Club

Billederne her blev taget her i eftermiddags, lørdag den 4. december 2010. Dagen derpå for de fleste forældre, som var til kanon tennisfest i aftes og nat i Dutch Club. Mange stod op i morges for at følge børnene til et specielt boldspil på skolen i morges kl. 09 og så videre til julefest for børnene i klubben.

Først fik børnene risengrød - med en mandel gemt og marcipangris som præmie. Dernæst var det tiden at klippe og klistre julepynt til klubbens juletræ.
Der blev bagt pebernødder. Juletraditionerne er nok alligevel ret ens i de nordiske lande.
Juletræet bliver pyntet med børnenes nylavede pynt - og så lige en lyskæde med kulørte (!) lamper på som prikken over i'et.
Hov, hvem kommer der? Julemanden og hans nisser...på en rick shaw. Bemærk lige knægten i forgrunden af billedet herunder. Fingrene i munden på grund af usikkerhed.
Tjek lige rick shaw ejeren/nissepigen herunder med nederdel og det hele.
Aldrig har slæden været kønnere og mere farverig.
Små og større kom op på skødet og fortalte, hvad de ønskede sig. De fik også en slikpose.
Selv om det er svært for især de nordiske børn, som kender til sne og kulde, at finde julestemningen frem, så lykkedes det vist til en vis grad i dag. Takket være klubbens børnekomité. Selv Stella må, mens hun ser billederne her, indrømme, at hun gerne ville have været tilstede.

Go Nordic!

Trods weekend var det med at komme ud af dynerne i morges. Nordic Club endte med ikke at have nogen deltagere blandt medlemmerne i klubben til finalen i dagens by-klub-mesterskab. Til gengæld deltog Nordic i tre ud af de fire finaler blandt trænerne og bolddrengene, og drengene vandt de to af finalerne. Der blev råbt, skreget, synget og klappet for dem. "That's the way, a ha a ha, we like it". Trænerne spillede en omgang ualmindelig spændende og flot gang tennis, så det var ren underholdning og fornøjelse.
I aften er der fest for alle spillerne i Dutch Club. Jeg sidder i øjeblikket og overvejer, hvad jeg skal tage på, for de lover ned til 17 graders varme, hvilket er "koldt" for os.

Sarina til skolebal

I går torsdag, var der skolebal for mellemskolen. Sarina havde i dagens anledning fået syet en kjole i to forskellige slags kvalitet af silke. Skrædderen måtte komme et par gange, før at den sad i øjet. Designeren bag er sælgeren af silken og Sarina. 200 kr for silke, og 120 kr til skrædderen.

Smykkesnakken fortsætter

Et af de mange besøg hos "min perlemand". Ydmygt sted.

Jens kom retur fra Sri Lanka i går medbringende de personlige smykker, som Charlotte havde fået ordrer på, da hun var her. Heldigvis har mændene også fået øjnene op for, at de kan handle med mig, bag deres kones ryg. Forstå mig ret, de besøger mig i al hemmelighed og køber et smykke til konen.

Smykkerne er nu delt ud til rette ejermænd, og snakken går lystigt om, hvordan at det er muligt at få redesignet en gammel vielsesring, få produceret den ørering, som man mistede etc. Godt at Charlotte kommer igen til marts, så ønskerne kan blive opfyldt ;-)