mandag den 11. april 2011

Endnu et læderindkøb

En stor taske med plads til mapper, lidt overtøj, min nye Ipad, min mobil, pung etc. Det er hvad jeg har købt i dag. Den skal bruges, når jeg vender hjem til Danmark og får mig et job. Jeg har været ved lædermanden og bedt ham om at sy en taske, der minder om et stift indkøbsnet. Det er et design fra en af pigerne fra H&M. Siden har lædermanden lavet dem på stribe i alle mulige farver. En sort og en brun til mig, tak. 200 kr. pr. stk.
Jeg er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at nettets hanke ikke er lange nok til at tage over skulderen, når man har vinterfrakke på. Okay, det havde jeg så ikke lige tænkt på her midt i 35 graders varme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar