onsdag den 25. maj 2011

Fair trade dag og salg

World fair trade day fejres den anden lørdag i maj hvert år og er arrangeret af World Fair Trade Organization (WFTO). Her i Dhaka fejrede lidt forsinket dagen i går. Tarango, der producerer de flotte og anderledes tasker af brugte cementposer, havde inviteret til interkulturelt møde og salg i den australske ambassadørfrues hus. På grund af sikkerhed omkring huset og den australske ambassade var der sat loft på antallet af inviterede, og vi blev da også tjekket i forhold til navnelisten og metaldetektor inden entre. Vi skal nok have været omkring 100.
100 købestærke kvinder (primært) kan godt tage for sig af retterne, så der blev solgt godt. Nedenfor ses mit udbytte fra dagen. Læg mærke til tasken til venstre, hvor der står Tarango på. Det er samme design som cementtaskerne, denne gang blot lavet af aflagte pressenninger.
Vi bydes alle velkommen og får historien om Tarango.
Her fortæller den ene af kvinderne i korte træk om sit liv, og hvad det betyder for hende at arbejde for Tarango.
Her fortæller en anden kvinde os sit liv som forældreløs og enlig forsørger.
Det er alt sammen meget godt, med salg, møde mellem producent og køber etc., men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det kunne bare blive så meget større og profitabelt, hvis virksomheden blev udviklet i den rigtige retning. Jeg kan lige se for mig, hvilke nøglepersoner, der mangler at blive ansat, hvilke produkter der kunne produceres med stor succes etc. Måske det slet ikke er realistisk? I alt fald er det blevet ved tankerne - og med kun nogen handling fra min side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar