Cementposerne i deres oprindelige funktion. Jeg synes lige, at I skal have lov til at se et bredt udvalg af cementtaskerne, som jeg skrev om i sidste indlæg.
- hverdagshistorier fra en hovedstad langt væk
Cementposerne i deres oprindelige funktion.
Vores slingbox i Danmark bliver flittig brugt her under VM i håndbold. Jens står op omkring 1.00 tiden om natten for at se de kampe, som Danmark spiller - direkte. Indtil nu har det været hver en nattetime værd, så godt som de spiller.
Vores kontor i lejligheden ligger mellem pigernes værelse, hvilket giver os rig (!) mulighed for at følge med i deres ynglingsmusik i øjeblikket. Via mobil apps som Soundhound og Shazam har jeg konstateret, at pigerne hører:
I går aftes var der fest i klubben for de unge expats i byen igen. Allerede fra morgenstunden blev tennisbanerne spærret af og forandret til en scene og dansegulv. Herunder ses et af aftenens band til lydtest. Flere bands bestående af unge fra den internationale amerikanske skole skulle optræde. Derudover var der en diskjockey.
Her er festen så i fuld gang. Stella står oppe foran scenen og giver sig fuldt og helt sammen med veninderne. Vi voksne var henvist til at blive hjemme eller holde os helt bagerst i restauranten, da det ikke var vores fest. Jens og jeg tilsluttede os festen ved 21-tiden. Sarina fortsatte til en privatfest.
Det er ikke min ynglingsbeskæftigelse at booke flybilletter og hoteller, men jeg vil jo gerne have indflydelse på resultatet, så jeg gør det. Det fylder meget, når vi som i disse år vælger at rejse en del.
På vej til indkøbscenteret så jeg blandt andet dette: Folk som lever langs jernbaneskinnerne. For søren hvor er det altså trist med fattigdom i den her by. Aviserne skriver om, hvordan tiggeriet skal stoppes, og langsigtede løsninger skal realiseres, men jeg tænker bare nogle gange, at det er totalt håbløst. 30-40.000 hjemløse børn i Dhakas gader...! I linket her tales om 700.000 tiggere i landet.
Dhakas mall ligger et godt stykke vej fra vores kvarter, Gulshan, så jeg har ikke lige taget mig sammen til at tage dertil. Ja, egentlig er der sikkert ikke ret langt. Det tager bare lang tid pga trafikken. Ret imponerende med dets otte etager. Meeeen bortset fra et par få butikker, så var der ikke meget at komme efter. I alt fald hvis jeg skal holde det op imod en times kørsel hver vej. De fleste "gader" i de nederste etager så ud som på billedet herunder: sarier, sarier, sarier og hvad dertil høre i lange baner.
Den bedste butik er tøjbutikken for unge, Ecstasy, der også ligger lige rundt om hjørnet af, hvor vi bor. Dog er butikken i Basundhara noget større, renere og pænere...og billigere. Jeg har fået det at vide, jeg har læst det og endda skrevet det her på bloggen; at alt er dyrere her i Gulshan 1 og 2, men i går erfarede jeg det på egen pengepung. Jeg købte før jul en t-shirt i Ecstasy her til 1200 Taka. I går fandt jeg nøjagtigt samme t-shirt til 550 Taka. Der var ikke tale om udsalg. 
Foran verdens højeste tårn, Burj Khalifa, på 828 meter. Desværre viste der sig at være udsolgt for adgang til tårnet de tre dage, vi var der.
Stuen og spisestuen. Plads var der masser af. Tre badeværelser. Fantastisk rart, når vi har to piger med.
I Dubai Mall har de udover et kæmpe integreret akvarium, to vandfald og så lige en skøjtebane. Herunder ses pigerne i grå trøjer løbe lystigt hen over isen. I dette indkøbscenter så jeg en burkaklædt kvinde komme gående med cirka 10 poser fra forskellige designerbutikker. Ja, hvorfor ikke have noget smart tøj på inden under den sorte dragt?!
Den ene dag blev tilbragt ved Atlantis - for enden af Palmen. Her betalte vi den nette sum af 1300 kr. for at tilbringe en dag i et vandland med pool og adgang til stranden. Et lækkert sted med gennemført stil fra yderst til inderst.
Så sidder jeg her igen. Her ved vores snedkererede og sortbejdsede skrivebord i lejligheden i Dhaka. Denne gang iført min mors uldsokker og en nyindkøbt fleecetrøje fra Dubai. Termometeret viser 16-18 grader om natten og 23-25 i løbet af dagen. Det er blevet køligt i Dhaka - og i lejligheden, der ikke kan varmes op på nogen måde. Tennistrænerne spiller med huer og to lag træningstøj om aftenen! Som dansker ryster du sikkert på hovedet, men her er det "vinter", og vi skal have ekstra trøjer på. Air condition er slukket. Dejligt at være fri for den summende baggrundslyd. Marmorgulvet er iskoldt. I Dubai snuppede jeg hotellets lette sutsko med hjem. De gør lykke.