Der er bare lige det ved den her historie, at den handler om en bengalsk mand, som Sarina og jeg kender som usandsynlig sympatisk, energisk, sød og desuden en uhyre dygtig matematiklærer med et tilsyneladende medfødt pædagogisk talent. Sarina har både sidste år og i år haft ham i matematik, og det var hendes ynglingslærer.
Det vi ved er, at han ganske rigtigt befandt sig i Indiana for 22 år siden og var involveret i mordet. Vi ved også, at han flygtede til Bangladesh, hvor han tog navneforandring, giftede sig og fik to børn, som i dag henholdsvis arbejder og går på skolen. Han har egentlig ikke gjort noget for at skjule sig, for han har deltaget i utallige ture med skolen ud og ind af mange af de asiatiske nabolande til Bangladesh.
Tilbage sidder vi her og forsøger at få - for os at se - to forskellige puslespil til at være ét. Skaden er nok størst i forhold til alle de unge mennesker, som havde tillid til ham, troede på "den gode lærer" og som holdt af ham.
PS. Og så skal jeg vist lige fortælle, at Indiana praktiserer dødsstraf.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar