Vi besøgte byen i oktober 2009. Beslutningen om at flytte hertil var svær for især mig. Jens havde et spændende projekt at kaste sig over her. Pigerne faldt pladask for skolen, mens jeg slet ikke kunne se, hvad jeg skulle foretage mig i denne grimme, grimme millionby langt fra hav og strand. Da var det, at jeg fik ideen om at læse til coach og fungerer som coach i Dhaka. Hold op hvor er jeg glad for, at jeg valgte at bliver certificeret coach, og at vi valgte Dhaka til.
Et af Jens og mit tunge argumenter for at flytte til byen var, at vores piger ville få undervisning på den amerikanske internationale skole. Være en del af et internationalt miljø, at tale amerikansk dagen lang. To ting, som Sri Lanka aldrig rigtigt gav dem. Skolen har vist sig fuldt ud at leve op til førstehåndsindtrykket fra dengang.
Så sent som i dag viste Stella Emma rundt, og Emma gav udtryk for, at hun kunne mærke den gode atmosfære, venligheden og det afslappede miljø - uden at det overhovedet tenderer laissez faire.
På vejen hjem fra skolen skulle jeg handle lidt mælk og juice - og pludselig stod jeg der midt i supermarkedet med en juice, hvis holdbarhedsdato gik ud over den tid vi har tilbage i Dhaka. Da gav det lige et lille stik og øv i hjertet. Ikke at jeg vil ændre vores beslutning om at tage hjem til sommer; den står fast. Når vi når sommer kan det også være, at jeg slet ikke kan vente, men lige i dag vil jeg blot nyde, at vi er her, og at vi har godt fire måneder tilbage.
Opslag
Hej Mia Det er spændende at læse om dine tanker om hjemrejsen. I har nu været ude i verden som I planlagde det, og skal til at vende hjemover. I bøgerne står der at det er sværest at komme hjem end ud, jeg er spændt på hvad du siger til den tid? Du har fat i den lange ende, nyd det imens det står på, og tænk hvilken oplevelse I alle 4 har fået - hver især. Du har givet dine børn (og dig selv) den bedste gave her i livet. Knus Elsebeht
SvarSlet