Hvad mit hoved fyldes med

Jeg roder med en frygtelig masse spændende i øjeblikket, synes jeg. En af tingene er indkøb af ting til en kær venindes salon i Danmark. Hvilket bragte mig på en tur til den sydvestlige del af Dhaka og ind i en af de mest slumagtige opgange, jeg endnu har været i. Men absolut søde og imødekommende bengalere, der mødte mig i lejligheden, hvor vi skulle handle. Ha, det lyder suspekt, men er det overhovedet ikke.
En anden ting er ordreafgivelse på de hersens cementtasker, så de kan sælges i Danmark (mere om dette senere).
En tredje ting er mit forestående foredrag på den internationale amerikanske skole (pigernes skole) om coaching. Flere har været interesseret i at høre om, hvad coaching egentlig går ud på, og så kontaktede jeg skolen for at høre, om jeg kunne booke et lokale dér. No problemo. Det sker på mandag aften. Nu må vi se, hvor mange der kommer. Selv er jeg helt bidt at emnet og har det rigtig godt med det diasshow, som jeg har udarbejdet.
Dét med at handle med bengalerne og import/eksport er sjovt og lærerigt, men jeg brænder ikke for det. Jeg gør det for at give andre chancen for at købe de her sjove genbrugsvarer, som primært kvinderne i Bangladesh er så gode til at producere. Det er min spæde måde at hjælpe landet på. Hvorimod det med coachingen stadigvæk tænder mig – passionerer mig – og jeg brænder bare så meget for at brede coachingen som redskab til ja, hvad som helst af dagligdagens små og store spørgsmål.