Natten mellem torsdag og fredag tog Emma og jeg til lufthavnen, hvor jeg meget mod min vilje måtte sige farvel til hende. Hvor er de knap to uger, hvor hun har været en del af familien, gået hurtigt. For vores skyld kunne hun godt være blevet, gået på skolen og bare levet sammen med os.
I formiddags kom så turen til afsked med Sarina, som er taget til Thailand sammen med alle de andre syvende klasse elever (svarer til tre klasser). Nogle timers kørsel fra Bangkok, langs Kanchanaburi-floden og midt i junglen, skal hun de kommende fem dage bo i telt, padle, svømme, sejle i kajak, vandre, høste thailandske afgrøder, lære at lave thaimad og sikkert meget andet. Det bliver spændende at høre om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar