fredag den 5. november 2010

Dagen derpå

Det gik rigtig godt med vores middag i går. Tallerkenerne blev ren faktisk leveret torsdag eftermiddag som aftalt. Kødet smagte lige som det skulle. Rødvinen var helt okay. Fløden gik derimod helt i skuddermudder. Tripti piskede og piskede og piskede. Det tager længere tid at piske langtidsholdbar fløde. Endelig så det ud til, at fløden var tæt på at være, som den skulle. Men så blev den grynet og på vej til at blive til smør. Underboen måtte på banen igen - fløde var ikke det eneste vi lånte af dem. Nu er det dagen derpå, men en god dag med historierne fra aftenen og natten i baghovedet. Jeg havde Tripti i køkkenet i går aftes, så opvasken er til at overse og oprydningsarbejdet overstået. Solen skinner. Jeg skal lidt i klubben og træne. Måske forbi endnu en jule-/velgørenhedsbazar. Jens er på arbejde. Pigerne skal lave lektier - og skrive ønskeseddel til mormor. Stella sover ude. Sarina har en veninde overnattende. I aften er der middag med firmaet. I morgen venter en ny uge - en spændende uge med besøg af Charlotte fra Sri Lanka, designeren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar