Køer i gaderne

En syg Stella sover.

Lige nu, her mandag eftermiddag, er jeg dels lidt slap efter en heftig uge med salg af smykker og dels lidt usikker. Familien har planlagt en firedages tur til Nepal. Vi vil gerne se Himalaya bjergene. Der kun et lille stykke Indien nordpå mellem Bangladesh og Nepal, så det er lidt oplagt med en smuttur dertil. Det er planen, at vi flyver i morgen kl. 13.00, men Stella er syg. Hun vågnede i morges med feber og var bare dvask.

Grunden til at vi kan rejse i morgen er, at dér begynder endnu en Eid, altså endnu en muslimsk tradition. Først var der Ramadanen i august/september. Så kom afslutningen på Ramadanen, kaldet Eid. Det var midt i september. Nu er der så en Eid festival. Denne gang går festivalen ud på, at muslimerne slår sig sammen og køber en ko, som de så slagter og deler. Der er typisk tale om en tredeling: en trediedel til de fattige, en trediedel til dem, som har købt koen og en trediedel til familie og venner. Så spiser og hygger man.

Det betyder, at ufattelig mange muslimer køber en ko i disse dage, OG at det vrimler med køer i gaderne. Det vrimler faktisk også med geder, som man kan købe, hvis man ikke har de omkring 40.000 taka (ca. 3.000 kr.), som en god, stor ko koster. Jeg fornemmer, at det er en fest, som muslimerne ser frem til. Butikkerne vil være lukket, og i dag, da jeg var ude at handle, var de forretningsdrivende meget interesserede i at få en forudbetaling, gerne hele beløbet, da de skal bruge pengene nu her i Eid'en.

Nå, vi får se, hvordan Stella hun har det i morgen. Om vi skal se på Himalayas sneklædte bjergtinder eller slagtede køer i gaderne (for de siger, at det er, hvad man kan opleve her de næste par dage: Slagtede køer og blod i gaderne).