onsdag den 3. november 2010

Halloween

Det er Stella med hatten. Sarina var ikke klædt ud.

I søndags den 31. oktober var det Halloween i USA. Nu har Halloween i bund og grund intet at gøre med hverken Danmark eller Bangladesh, men pigerne går jo på en amerikansk international skole, og her fejrer de selvfølgelig den amerikanske tradition. Ifølge folketroen er Halloween den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter hersker.
Pigerne gider ikke at have Jens og jeg med på slæb til alle de her arrangementer. Jeg fik alligevel lov til at snige mig med ind i bilen og på skolen, for jeg ville da se, hvordan amerikanerne fejrer sådan en dag. Jeg havde mine anelser, for skolen havde længe i forvejen anmodet om hjælp fra forældre til pyntning af skolen etc., så det forekom at være stort.
Jeg blev ikke skuffet. Skolen har omdannet til ét stort rædselskabinet, og klasselokaler og gangarealer var indhyllet i total mørke, hvor man både kunne blive uventet rørt ved og forskrækket over lyde m.v. Hele haven var pyntet med lamper...ja, det var bare så gennemført. Stort set alle var klædt ud. Ikke nødvendigvis som monster eller noget andet "scary". Især de mindste klasser havde også batman og prinsesser. Men de større klasser understregede fint arrangementet med deres sorte udklædninger.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar